Anonymitet
Sådan ser reglerne for pengegaver ud:
Her kan du se en oversigt over, hvilke krav til indberetning af økonomiske gaver til politikere og partier, der eksisterer. Og hvem der er underlagt reglerne.
Økonomisk støtte til politikere:
Der er ingen regler om, at politikere eller politikerkandidater skal oplyse om, hvilke økonomiske tilskud, de får - udover oplysningerne til skattemyndighederne.
Økonomisk støtte til lokale partiforeninger:
De lokale partiforeninger har ikke pligt til at indberette om økonomiske bidrag - men hvis de vil modtage offentlig partistøtte, skal de indberette om økonomiske bidrag på over 20.000 kroner med navn og adresse på bidragsyderen - hvilket langt de fleste gør.
Økonomisk støtte til partiernes landsorganisationer:
Landsorganisationer skal oplyse om økonomisk bidrag, der overstiger 20.000 kroner. Støtten kan være anonym, men den skal alligevel figurere i partiernes regnskaber. Hvis landsorganisationen er bekendt med bidragyderens identitet, har landsorganisationen en pligt til at oplyse om navn og adresse på bidragsyderen. Man kan altså ikke indgå en aftale om, at bidragsyderen vælger at være anonym.
Kilde:
www.business.dk