|
|
Presse
Her kan du læse partiets seneste pressemeddelelser. Pressekontakt på tlf. 25 65 51 51
|
|
Fokus-Luk Dansk Minkavl
|
Imorgen lørdag den 5. november, indsamler miljøpartiet Fokus vælgererklæringer på gågaden i Odense kl..
|
Imorgen lørdag den 5. november, indsamler miljøpartiet Fokus vælgererklæringer på gågaden i Odense kl. 11-15.
Underskriftsindsamlingen sker i samarbejde med ungdomsforeningen Dyrenes Alliance, som denne dag vil stå sammen med miljøpartiet Fokus, for at fortælle borgerne i Odense om de frygtelige forhold som mange produktionsdyr i Danmark lever under. Det gælder også forholdene på de danske minkfarme, hvor dyrene udsættes for urimelige lidelser, som det gentagende gange er blevet afsløret i medierne.
Mød op i Vestergade ved Ove Sprogøs plads og støt miljøpartiet Fokus og Dyrenes Alliance, i arbejdet for at lukke den danske minkproduktion.
|
|
|
|
Fokus-formand indstiller valgkamp i protest
|
Folketingsmedlem og kandidat i Københavns Omegns Storkreds, Christian H. Hansen indstiller i morgen kl..
| |
Folketingsmedlem og kandidat i Københavns Omegns Storkreds, Christian H. Hansen indstiller i morgen kl. 11 sin valgkamp i to timer, for at samle affald i Ballerup by, sammen med en række af sine kampagnemedhjælpere. Som repræsentant for miljøpartiet Fokus, har Christian H. Hansen valgt at indstille sin valgkamp i protest over, at klima, miljø og natur er emner, som helt klart bliver glemt i valgkampen. Christian H. Hansen uddyber: - Politikerne burde løfte næsen bare en smule og også interessere sig for, at tage ansvar for den natur vi skal give videre til vores børn og børnebørn. De ekstreme vejrforhold sætter ikke alene danskernes kældere under pres, men har også katastrofale konsekvenser i resten af verden, i form af orkaner, oversvømmelser og tørke. Aldrig har bekæmpelsen af klimaforandringerne været så vigtige og alligevel lader det til, at klimaet igen bliver den store taber i valgkampen. Som kandidat for Fokus er det en mærkesag for mig, at klima, energiomstilling og økologisk, miljøvenlig fødevareproduktion også sættes i højsædet, siger Christian H. Hansen.
|
|
|
|
Kira Eggers går ind i valgkampen
|
Dyrevennen Kira Eggers kaster sig nu ind i valgkampen og opfordrer kraftigt alle dyrevenner til at stemme på en af de fire Fokus-politikere, der er opstillet som kandidater uden for partierne..
| |
Dyrevennen Kira Eggers kaster sig nu ind i valgkampen og opfordrer kraftigt alle dyrevenner til at stemme på en af de fire Fokus-politikere, der er opstillet som kandidater uden for partierne. Onsdag den 7. september kl. 16 på Herlev Bytorv hjælper Kira Eggers formanden for Fokus, MF Christian H. Hansen, med uddeling af flyers og med at gøre opmærksom på, at der er mulighed for at beholde en ægte dyreven i Folketinget: - Jeg er meget glad for, at vælgerne har mulighed for at stemme på Christian H. Hansen i hele Københavns Omegns Storkreds. Jeg ønsker inderligt, at dyrevelfærd fortsat skal være på den politiske dagsorden, men jeg er bange for, at det vil blive fuldstændig glemt, hvis hverken Christian eller andre Fokus-kandidater bliver valgt til Folketinget, siger Kira Eggers. Foruden i Københavns Omegns Storkreds, hvor MF Christian H Hansen opstiller, kan man stemme på Fokus-kandidater i Sydjyllands, Vestjyllands og Sjællands Storkredse. |
|
|
|
FOKUS opstiller kandidat uden for partierne i Sjællands Storkreds
|
Partiet Fokus er nu også klar med en folketingskandidat i Sjællands Storkreds..
| |
Partiet Fokus er nu også klar med en folketingskandidat i Sjællands Storkreds. Det er den 54-årige Johan Haulik, der sammen med sin kone driver en velgørende forening for internathunde, på deres lille landsted ved Maribo. Johan har de sidste 25 år været aktivt engageret i arbejdet for bedre dyrevelfærd, klima og miljø. Johan Haulik er også selvstændig erhvervsdrivende og meget optaget af de økonomiske forhold i trængte kommuner som Lolland, hvor det bl.a. er en mærkesag at fastholde arbejdspladser lokalt, også i forbindelse med den planlagte opførelse af Femern-forbindelsen. - Jeg er glad for, at jeg er en af de fire storkredskandidater, som partiet Fokus opstiller uden for partierne. Opbakningen til partiet har rundt om i landet været så stor, at selvom det ikke i denne omgang lykkedes at samle de nødvendige underskrifter til at gøre partiet opstillingsberettiget, er jeg sikker på, at vi stadig har en god mulighed for at få en eller flere kandidater valgt ind i Folketinget, siger Johan Haulik. Udover i Sjællands Storkreds, opstiller Fokus også storkredskredskandidater i Vestjyllands Storkreds, Sydjyllands Storkreds og i Københavns Omegns Storkreds. Sidstnævnte sted opstiller partiformand for Fokus, MF Christian H. Hansen.
|
|
|
|
FOKUS opstiller kandidat uden for partierne i Vestjyllands Storkreds
|
Partiet Fokus er klar med en folketingskandidat i Vestjyllands Storkreds. Det er den 38-årige Rikke Cramer Christiansen, som også er medlem af Viborg Byråd, hvor hun bl..
|
Partiet Fokus er klar med en folketingskandidat i Vestjyllands Storkreds. Det er den 38-årige Rikke Cramer Christiansen, som også er medlem af Viborg Byråd, hvor hun bl.a. er næstformand for Viborg Kommunes socialudvalg. Udover dyrevelfærd og beskyttelse af naturen har Rikke Cramer Christiansen navnlig interesseret sig for den politiske indsats for de socialt svageste. - Jeg er glad for, at jeg er en af de tre storkredskandidater, som Partiet Fokus opstiller uden for partierne. Opbakningen til partiet har rundt om i landet været så stor, at selvom det ikke i denne omgang lykkedes at samle de nødvendige underskrifter til at gøre partiet opstillingsberettiget, er jeg sikker på, at vi stadig har en god mulighed for at få en eller flere kandidater valgt ind i Folketinget, siger Rikke Cramer Christiansen. Udover i Vestjyllands Storkreds opstiller Fokus også storkredskredskandidater i Sydjyllands Storkreds og i Københavns Omegns Storkreds. Sidstnævnte sted opstiller partiformand, MF Christian H Hansen.
|
|
|
|
FOKUS opstiller kandidat uden for partierne i Københavns Omegns Storkreds.
|
Partiet Fokus er klar med en folketingskandidat i Københavns Omegns Storkreds. Det er den 48-årige Christian H..
|
Partiet Fokus er klar med en folketingskandidat i Københavns Omegns Storkreds. Det er den 48-årige Christian H. Hansen som har været medlem af Folketinget siden 1998. Christian H. Hansen er desuden stifter af og formand for det grønne midterparti Fokus. I 2010 blev Christian H. Hansen udnævnt som årets Dyreven af Dyrenes Beskyttelse. I hele hans politiske karriere har mærkesagerne først og fremmest været dyrevelfærd, økologi og bedre fødevarekvalitet og han var i en årrække formand for Folketingets fødevareudvalg. - Jeg er glad for, at jeg er en af de tre storkredskandidater, som partiet Fokus opstiller uden for partierne. Opbakningen til partiet har rundt om i landet været så stor, at selvom det ikke i denne omgang lykkedes at samle de nødvendige underskrifter til at gøre partiet opstillingsberettiget, er jeg sikker på, at vi stadig har en god mulighed for at få en eller flere kandidater valgt ind i Folketinget, siger Christian H Hansen. Udover i Københavns Omegns Storkreds, opstiller Fokus også storkredskredskandidater i Sydjyllands Storkreds og i Vestjyllands Storkreds.
|
|
|
|
FOKUS opstiller kandidat uden for partierne i Sydjyllands Storkreds
|
Partiet Fokus er klar med en folketingskandidat i Sydjyllands Storkreds. Det er den 56-årige Jørn Bjorholm fra Kolding..
|
Partiet Fokus er klar med en folketingskandidat i Sydjyllands Storkreds. Det er den 56-årige Jørn Bjorholm fra Kolding. Jørn Bjorholm er ansat i en grafisk virksomhed, hvor han også fungerer som tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant. Derudover er han selvstændig tømrer og aktiv i lokale foreninger. Jørns politiske mærkesager er foruden dyrevelfærd og økologi, særligt erhvervs-, arbejdsmarkeds- og kulturpolitik. - Jeg er glad for, at jeg er en af de tre storkredskandidater, som partiet Fokus opstiller uden for partierne. Opbakningen til partiet har rundt om i landet været så stor, at selvom det ikke i denne omgang lykkedes at samle de nødvendige underskrifter til at gøre partiet opstillingsberettiget, er jeg sikker på, at vi stadig har en god mulighed for at få en eller flere kandidater valgt ind i Folketinget, siger Jørn Bjorholm. Udover i Sydjyllands Storkreds, opstiller Fokus også storkredskredskandidater i Vestjyllands Storkreds og i Københavns Omegns Storkreds. Sidstnævnte sted opstiller partiformand for Fokus MF Christian H. Hansen.
|
|
|
|
FOKUS bakker de Konservative op i forslaget om at styrke økologien
|
Christiansborg 15..
|
Christiansborg 15. Juni 2011 PRESSEMEDDELELSE FOKUS bakker de Konservative op i forslaget om at styrke økologien Medlem af Folketingets fødevareudvalg og formand for FOKUS, MF. Christian H. Hansen, bakker op om De Konservatives forslag om at tage 10 procent af landbrugsstøtten og bruge pengene til at støtte økologisk produktion. - Verdensmarkedet for økologiske fødevarer er i vækst. Verdenssalget er tredoblet siden 2000 og var i 2009 på USD 54,9 milliarder - svarende til 302,4 milliarder danske kroner. En stigning på fem procent i forhold til 2006 trods finanskrisen, derfor er det vigtigt at Danmark også kommer op i gear. I miljøpartiet Fokus er vi af den klare opfattelse, at hvis den økologiske produktion herhjemme bliver fremmet, så hjælper vi også med at beskytte vores miljø og natur, og højner dyrevelfærden i landbruget, siger Christian H. Hansen og fortsætter; - Dog kan regeringens forslag ikke stå alene. Vi skal også styrke eksporten af økologiske varer, og i Fokus ser vi gerne, at den økologiske eksport i 2020 matcher størrelsen af hjemmemarkedets ca. 5.5 mia eller 10 procent af den samlede landbrugseksport. Forbrugerne på både det danske og de udenlandske markeder efterlyser en større mangfoldighed af økologiske højkvalitets-produkter, og den internationale konkurrence i det økologiske høj-værdi-segment er intensiveret. Succes med nye produkter er afgørende for udvikling i det næste vækstlag af økologiske virksomheder, herunder primær-producenter, der vil øge lønsomhed via en videre forarbejdning af deres råvarer, siger Christian H Hansen og tilføjer, at Fokus er klar til forhandling hvis regeringen ønsker en sikker økologisk partner, som dog undrer sig over, hvorfor regeringen herunder de konservative ikke har indført dette inden for de sidste 10 år. |
|
|
|
Partiet FOKUS udpeger den 20-årige Ekaterina Gusarova fra Viborg som folketingskandidat
|
Den 20-årige Ekaterina Gusarova er i dag blevet udpeget som ny folketingskandidat for FOKUS..
|
Den 20-årige Ekaterina Gusarova er i dag blevet udpeget som ny folketingskandidat for FOKUS.
Ekaterina Gusarova er født i Moskva og kom til Danmark da hun var 4 år gammel. Ekaterina Gusarova har studeret på Sønderjyllands Kunstskole og The Drawing Academy i Viborg, og færdiggjorde gymnasiet i 2010 med hovedfagene engelsk, samfundsfag og psykologi.
- Jeg har altid interesseret mig meget for samfund og politik, især uddannelse og sundhed. Det er utrolig vigtigt at vi har et godt sundhedsvæsen og jeg interesserer mig meget for vilkårene på sygehusene. Da FOKUS blev stiftet, fik jeg straks øje på partiet. Hele FOKUS’ partiprogram bygger på præcis de humanistiske og grønne værdier, som jeg længe har eftersøgt i dansk politik, fortæller Ekaterina Gusarova.
Ekaterina Gusarova bor i Viborg og i sin fritid er hun en ivrig maler og tegner, ligesom hun holder af at læse, hvoraf historiske bøger har en særlig interesse.
- Det berører mig meget, når jeg ser levende væsener - såvel mennesker som dyr - der ikke har det godt. Efter min mening har vi i Danmark hårdt brug for en mere grøn og socialt retfærdig balance og jeg ser derfor meget frem til at repræsentere det nye miljøparti FOKUS ved det kommende folketingsvalg, siger Ekaterina Gusarova.
|
|
|
|
Partiet Fokus vil afskaffe forbud mod hunderacer
|
Regeringen og Dansk Folkepartis lov om at forbyde 13 hunderacer er mord på levende væsner og ren symptombehandling, og Fokus foreslår i stedet en total revision af hundeloven..
| |
Regeringen og Dansk Folkepartis lov om at forbyde 13 hunderacer er mord på levende væsner og ren symptombehandling, og Fokus foreslår i stedet en total revision af hundeloven.
- I TV2 Nyhederne mandag aften kunne vi se hvordan raske og dejlige hunde blev aflivet og der må være en lang række politikere der sidder med en meget dårlig smag i munden. Jeg er glad for at TV2 Nyhederne nu afslører dét, som jeg hele tiden har vidst. Når en hund bider, ligger fejlen i mine øjne altid i den anden ende af snoren, og det er det vi skal tage udgangspunkt i. Fokus vil derfor arbejde for at der i stedet fremsættes forslag om en revision af hundeloven, som vil have langt større effekt, siger formanden for Fokus, MF Christian H. Hansen, og uddyber:
- For det første er det næsten umuligt at identificere farlige hunderacer. DNA kan ikke bruges, fordi der kun findes amerikanske standarder og de kan ikke overføres til europæiske stammer. Krydsninger er helt umulige at identificere. For det andet har et forbud mod de 13 hunderacer sandsynligvis blot medført endnu mere indsmugling af andre og langt farligere racer, hunde som kommer i de forkerte hænder, og de danske politikere er skyld i at de ikke får et værdigt hundeliv.
Derfor forslår Fokus at der under en revision af hundeloven, skal indføres et hundekørekort og at følgende regler implementeres:
- Alle hunde skal føres i snor i byerne og på steder, hvor mange mennesker samles, som f.eks. markedspladser. Hunden skal altid holdes tæt ved føreren. Undtaget skal være parkområder, hvor det i dag er tilladt at lufte hunde uden snor, disse områder skal der være mange flere af.
- Umærkede hunde, der antræffes af politiet, skal straks mærkes og registreres for ejerens regning.
- Politiet skal kunne udstede påbud om indhegning af haver og grunde, samt om undervisning og træning af såvel hund som ejermand. I dag har vi mulighed for at fratage folk retten til at holde dyr, dette skal gøres langt mere.
- Hvis disse regler havde været gældende nu, var vi sandsynligvis sluppet for en lang række af de overfald og bidskader, vi har set i de senere år. Vi skal ikke forbyde dyrearter, men ændre på ejernes adfærd, og jeg håber derfor, at Partiet Fokus får de nødvendige underskrifter så vi kan komme i folketinget og ændre denne lov, siger Christian H. Hansen.
|
|
|
|
Fokus: Søger 15.000 efterlønsmodtagere
|
Formanden for Fokus, MF Christian H. Hansen, er stærkt imod regeringens planer om en forringelse af efterlønnen, som der forhandles om i disse dage..
|
Formanden for Fokus, MF Christian H. Hansen, er stærkt imod regeringens planer om en forringelse af efterlønnen, som der forhandles om i disse dage. Christian H. Hansen påpeger, at dette også er en håndsrækning til de danske fagforeninger, som kæmper for at deres medlemmer ikke skal blive sorteper i de borgerliges klapjagt på efterlønnen. - Det er min opfattelse, at fagbevægelsen ikke ønsker at støtte en regering, der går ind for forringelser af deres medlemmers vilkår, og derfor har de Radikale skabt en situation i dansk politik, der kan koste muligheden for en ny regering. I partiet Fokus mener vi klart, at vi skal arbejde os ud af landets økonomiske vanskeligheder – i stedet for hovedløst at straffe udslidte mennesker. - Hvis Fokus fortsat sidder i folketinget efter valget vil vi – i modsætning til de Radikale – bakke op om Socialdemokraternes og SF´s ønske om ikke at ændre i efterlønnen. Så hvis man gerne vil bevare efterlønnen, kan man allerede nu skrive under på at bevare sin efterløn, ved at hjælpe Fokus med en vælgererklæring, så vi kan nå at blive opstillingsberettigede til valget, siger Christian H. Hansen. |
|
|
|
Fokus kræver forbud mod dyresex NU
|
Efter tv-programmet "Danmark i følge Bubber" torsdag aften på TV2, hvori man bl..
| |
Efter tv-programmet "Danmark i følge Bubber" torsdag aften på TV2, hvori man bl.a. så mænd voldtage en ged, genfremsætter Fokus nu sit forslag om et forbud mod sodomi (dyresex). Formanden for Fokus, MF Christian H. Hansen, forventer, at et flertal af Folketingets medlemmer denne gang vil støtte forslaget: - Jeg håber, at alle de folketingsmedlemmer, som tidligere har stemt imod mit forslag om forbud mod dyresex, med deres egne øjne var vidne til de modbydelige seksuelle overgreb mod dyr, som tv-udsendelsen afslørede. Tidligere har et af argumenterne for at stemme imod været, at der ikke var noget bevis for, at sodomi overhovedet fandt sted i Danmark. Efter tv-billederne må det argument nu omsider være faldet til jorden, siger Christian H. Hansen, og fortsætter: - Det her forslag har intet med nypuritanisme at gøre. For min skyld må folk dyrke sex på alle de måder de vil, så længe det ikke går ud over nogen, der ikke kan sige fra. Men det kan dyr ikke og derfor skal dette hæslige fænomen forbydes. Udover de fysiske skader, som seksuelle overgreb kan påføre dyr, er det en ekstrem nedværdigelse af dyrene, som vi simpelthen ikke kan være bekendt at tillade. Jeg er sikker på, at størstedelen af Folketingets medlemmer med hjertet finder dyresex afskyeligt og efter min mening burde partierne fritstille medlemmerne i denne sag. Hvis ikke dette er et etisk spørgsmål, så ved jeg ikke, hvad der så er, siger Christian H. Hansen.
|
|
|
|
Fokus opfordrer Birthe Rønn til at gå
|
- Jeg synes, at Birthe Rønn Hornbech bør sige: Tak for den tid, jeg har været minister, lyder det fra Fokus..
| |
- Jeg synes, at Birthe Rønn Hornbech bør sige: Tak for den tid, jeg har været minister, lyder det fra Fokus. Partiet Fokus kræver, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) trækker sig efter kritikken af den ulovlige sagsbehandling af de statsløse palæstinensere. - Sagen er kommet så vidt, at jeg synes, at Birthe Rønn Hornbech bør sige: Tak for den tid, jeg har været minister. Det har jeg været rigtig glad for, men nu trækker jeg mig tilbage, siger Fokus' formand, Christian H. Hansen.
Kravet kommer, efter Socialdemokraterne senest har meldt sig i koret af kritikere af integrationsministeren, som kræver hendes afgang. Både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance holder dog foreløbig hånden over Birthe Rønn Hornbech, selv om Liberal Alliance nu kræver, at der i det mindste kommer en hurtig afklaring på, hvordan det kunne gå så galt.
Ifølge Christian H. Hansen står det dog allerede nu klart, at der også er behov for en uvildig undersøgelse af sagsforløbet. - Vi skal have en uvildig undersøgelse, og det skal vi have, uanset hvem der har regeringsmagten efter et folketingsvalg. - Det handler jo også om at få ryddet op i det embedsmandsværk, som sidder og informerer både den nuværende og kommende minister, siger Fokus' formand.
København /ritzau/
|
|
|
|
Fokus kræver forbud mod dansk minkavl
|
Formanden for Fokus, MF Christian H. Hansen, vil kræve en afvikling af de danske minkfarme..
| |
Formanden for Fokus, MF Christian H. Hansen, vil kræve en afvikling af de danske minkfarme. Det sker på baggrund af et indslag i TV-Avisen torsdag aften, som viste, at minkene på danske minkfarme stadig lever under forhold, som nærmer sig regulær dyremishandling. - Jeg vil bede fødevareministeren tage initiativ til en lovændring, som skal medføre en afvikling af de danske minkfarme. Branchen har åbenbart ikke forstået, at forholdene på farmene skal bringes i orden og på trods af tidligere afsløringer fortsætter den skandaløse behandling af dyrene. Pelsdyrbranchen har gang på gang lovet bod, men intet er sket, så den eneste mulighed for at standse minkenes lidelser er et totalforbud mod minkavl i Danmark, siger Christian H. Hansen. Christian H. Hansen var rystet over at se billederne fra de danske minkfarme, hvor dyrene havde omfattende bidskader og forrådnende kadavere lå i burene side om side med de levende dyr: - Jeg har slet ikke ord for den væmmelse, jeg fyldtes med, da jeg så de modbydelige tv-billeder. Det går simpelthen over min forstand, at mennesker kan finde på at behandle dyr på den måde. Oven i købet dyr, som de samme mennesker tjener tykt på at opdrætte med det ene formål at flå pelsen af dem, siger Christian H. Hansen.
|
|
|
|
Koldingenser ny folketingskandidat for Fokus
|
Den 55-årige Jørn Bjorholm er i dag blevet udpeget som ny folketingskandidat for FOKUS..
| |
Den 55-årige Jørn Bjorholm er i dag blevet udpeget som ny folketingskandidat for FOKUS. Jørn Bjorholm er uddannet serigraf og ansat i en grafisk virksomhed, hvor han også fungerer som tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant. Derudover er han selvstændig tømrer. - Jeg har altid interesseret mig meget for politik, særligt erhvervs-, arbejdsmarkeds- og kulturpolitik. Da FOKUS blev stiftet, meldte mig ind i partiet med det samme. Hele FOKUS’ partiprogram bygger på præcis de humanistiske og grønne værdier, som jeg længe har eftersøgt i dansk politik, fortæller Jørn Bjorholm. Jørn Bjorholm er gift med Lise gennem 30 år og bor i Kolding. Sammen har de 3 voksne sønner og 6 børnebørn. I fritiden er Jørn Bjorholm ivrig koncertgænger og forbruger af vidt forskellige kulturelle oplevelser. Desuden har han i flere år fungeret som frivillig i en gruppe, der sørger for kaffe og suppe til misbrugere. - Det berører mig meget, når jeg ser levende væsener - såvel mennesker som dyr - der ikke har det godt. Efter min mening har vi i Danmark hårdt brug for en mere grøn og socialt retfærdig balance og jeg ser derfor meget frem til at repræsentere FOKUS ved det kommende folketingsvalg, siger Jørn Bjorholm.
|
|
|
|
Fokus: Efterlønshadere aner ikke, hvad de taler om
|
Formanden for Fokus, MF Christian H. Hansen, er stærkt imod regeringens planer om at afskaffe efterlønnen..
| |
Formanden for Fokus, MF Christian H. Hansen, er stærkt imod regeringens planer om at afskaffe efterlønnen. Christian H. Hansen påpeger, at de færreste af de politikere, der vil fjerne efterlønnen, nogensinde har haft et fysisk hårdt arbejde og derfor ikke aner, hvad de taler om: - For mig er det ikke afgørende, om en murer lægger 600 eller 400 mursten på en dag. Der findes bare erhverv, hvor arbejdet er så fysisk hårdt, at man kun kan udføre det i en begrænset årrække. Men det kan selvfølgelig være svært at begribe, hvis man er spadseret lige fra universitetet og ind på Christiansborg, hvor ens hårdeste arbejde har været at udtænke undskyldninger og formildende udtryk for nedskæring efter nedskæring. Det giver mig ærligt talt en dårlig smag i munden, siger Christian H. Hansen. - Hvis Fokus fortsat sidder i Folketinget efter valget vil vi – i modsætning til de Radikale – bakke op om Socialdemokraternes og SF´s plan for at arbejde os ud af landets økonomiske vanskeligheder – i stedet for hovedløst at straffe udslidte mennesker. Så hvis man gerne vil redde efterlønnen, skulle man tage at hjælpe Fokus med en vælgererklæring, så vi kan nå at blive opstillingsberettigede til valget, siger Christian H. Hansen.
|
|
|
|
Fokus kræver fyrværkeri indskrænket til nytårsaften
|
Formanden for Fokus, MF Christian H. Hansen, vil bede justitsministeren skærpe lovgivningen, således at det fremover kun vil være lovligt at affyre fyrværkeri nytårsaften mellem kl..
| |
Formanden for Fokus, MF Christian H. Hansen, vil bede justitsministeren skærpe lovgivningen, således at det fremover kun vil være lovligt at affyre fyrværkeri nytårsaften mellem kl. 22 og 02. Samtidig vil han bede ministeren pålægge fyrværkeri en særlig afgift, samt indskrænke den lovlige salgsperiode og indføre skærpede sanktioner overfor overtrædelser. - Jeg mener, at fyrværkeri er så stor en plage for både mennesker og dyr, at det kun skal være tilladt at anvende det de sidste to timer før og efter midnat nytårsaften. Det må være tilstrækkeligt at udsætte andre for denne pestilens under selve årsskiftet, siger Christian H. Hansen, som samtidig ønsker begrænsninger i salgsperioden, således at fyrværkeri fremover kun må sælges mellem jul og nytår. - For hundredetusindvis af både ældre og småbørnsforældre er decembers fyrværkeriafbrændinger et mareridt at komme igennem. Fyrværkeri lemlæster hvert år børn og unge og for tinnitus-ramte er det en årlig mindelse om den december, hvor de fik smadret deres hørelse for evigt. Dertil kommer det helvede, vores husdyr, vores kæledyr og de vilde dyr må gennemleve. Endelig er fyrværkeri hvert år årsag til alvorlige ildebrande samt et ufatteligt svineri på både offentlig og privat grund. Fyrværkeriafbrænding på andre dage end nytårsaften skal derfor imødegås med skrappe bødestraffe, ligesom salg af fyrværkeri før jul skal straffes mærkbart. Man kan også forestille sig, at lovbrydere skal tvinges til konfrontation med lemlæstede fyrværkeri-ofre. Provenuet fra den nye, særlige fyrværkeriafgift kan så passende gå til socialt dårligt stillede, der ikke har haft råd til at være med til festen, siger Christian H. Hansen
|
|
|
|
FOKUS vælger ny storkredsbestyrelse i Nordjylland
|
Lørdag den 6. november afholdt storkredsen for FOKUS i Nordjylland generalforsamling..
| |
Lørdag den 6. november afholdt storkredsen for FOKUS i Nordjylland generalforsamling.
Storkredsbestyrelsen blev sammensat således: Storkredsformand: Anne Line Kollerup Oftedal, Støvring Næstformand: Ilycia Gyldenfryd, Aalborg Sekretær: Trine Poder, Fjerritslev Kasserer: Wendela Nina Hansen, Skagen Bestyrelsesmedlem: Karsten Falborg, Aalborg Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, ønsker storkredsen tillykke med den nye bestyrelse - Jeg er meget stolt over det engagement, der udvises i det Nordjyske |
|
|
|
Fokus om finanslov: For lidt og for sent
|
Formanden for Fokus, MF Christian H. Hansen, er ikke imponeret over finanslovsaftalen for 2011, som ganske vist indeholder positive elementer, men generelt bærer præg af at være for lidt og for sent: - Det er f..
| |
Formanden for Fokus, MF Christian H. Hansen, er ikke imponeret over finanslovsaftalen for 2011, som ganske vist indeholder positive elementer, men generelt bærer præg af at være for lidt og for sent: - Det er f.eks. udmærket, at man lemper iværksætterskatten en smule. Men det er alt for lidt. Det ville have battet langt mere, hvis man havde halveret selskabsskatten for iværksættere i de første to år. Ligeledes er det fint, at erhvervslivet får mulighed for større fradrag for momsen på hotelophold, men det er for lidt og for bureaukratisk. Man skulle hellere have nedsat hotelmomsen generelt. Det ville ikke mindst have været af stor værdi for turisterhvervet, særligt i de såkaldte udkantsområder, siger Christian H. Hansen, og fortsætter: - Rabatten på multimedieskatten er delvis til grin, eftersom mange ægtepar allerede har opsagt deres ene bredbåndsforbindelse for at undgå beskatning. Multimedieskatten har allerede ødelagt den fleksibilitet, der lå i, at ansatte kunne vælge at arbejde hjemmefra. Igen er det for lidt og for sent. Endelig er det udmærket, at man vil gøre noget for de såkaldte ghetto-områder. Men når man tager pengene fra Landsbyggefonden, betyder det bare, at der bliver færre penge til vedligeholdelse af de mange andre, almennyttige boliger. Man fodrer hunden med sin egen hale, siger Christian H. Hansen. Christian H. Hansen peger på, at finanslovsaftalen ikke indeholder noget som helst strategisk initiativ, der kan gavne Danmarks økonomi i fremtiden: - Der mangler ganske enkelt vækstinitiativer. Udover en lempelse af selskabsskatten for iværksættere burde vi satse massivt på markedsføring af Danmark som verdens førende land indenfor økologi, miljø og naturbeskyttelse, til gavn for både vores grønne eksport og turismen. Men man har åbenbart haft mere travlt med at lukke udlændinge helt ude af Danmark. I fremtiden skal man jo nærmest have eksamen fra Harvard for at komme ind i landet og det finder jeg stærkt usympatisk, siger Christian H. Hansen.
|
|
|
|
Maribonit ny folketingskandidat for Fokus
|
Den 53-årige Johan Haulik, Maribo, er i dag blevet udpeget til folketingskandidat for Fokus..
| |
Den 53-årige Johan Haulik, Maribo, er i dag blevet udpeget til folketingskandidat for Fokus. Johan Haulik, der er gift og selvstændig erhvervsdrivende, interesserer sig bl.a. for dyrevelfærds-, social- og miljøpolitik, men er også meget optaget af de økonomiske forhold i trængte kommuner som Lolland: - Som lollik er jeg selvfølgelig meget bekymret over de problemer, der tilsyneladende bliver ved med at hagle ned over udkantskommunerne. Senest har vi set, at Vestas har fundet det nødvendigt at nedlægge 430 stillinger i Nakskov, og det er ganske enkelt en ren katastrofe for landsdelen, siger Johan Haulik og fortsætter: - Hvis regeringen havde ført en mere helhjertet dansk miljøpolitik ville man samtidig kunne have ydet en indirekte støtte til Vestas´s produktion i Danmark. Regeringen har simpelthen sovet i timen. Jeg mener, at man i langt højere grad skal tænke tingene ind i en sammenhæng og det vil jeg kæmpe for at ændre, hvis jeg bliver valgt til Folketinget, siger Johan Haulik. Sammen med sin kone Livia driver Johan Haulik firmaet L. F. Multiservice, som bl.a. beskæftiger sig med haveanlæg. Firmaet er desuden sponsor for et hundeinternat i Slovakiet. Johan Haulik er desuden uddannet hypnotisør og driver sin egen klinik i Maribo ved navnet Hundan. --- I dag, mandag den 1. november, indsamler Johan Haulik og formanden for Fokus, MF Christian H. Hansen, vælgererklæringer i Nykøbing Falster. Underskriftsindsamlingen finder sted på Lilletorv, fra kl. 14-17.
|
|
|
|
FOKUS kalder fødevareministeren i samråd om vanrøgt i svinebranchen
|
Medlem af Folketingets fødevareudvalg og formand for FOKUS, Christian H. Hansen, er rystet over de forhold i den danske svinebranche, som DRs Kontant afslørede tirsdag aften, og vil i et samråd bede fødevareminister Henrik Høegh om at tage sagen om med de danske svineproducenter..
| |
Medlem af Folketingets fødevareudvalg og formand for FOKUS, Christian H. Hansen, er rystet over de forhold i den danske svinebranche, som DRs Kontant afslørede tirsdag aften, og vil i et samråd bede fødevareminister Henrik Høegh om at tage sagen om med de danske svineproducenter. - Det var rent ud sagt modbydeligt at se på. Ganske vist var jeg i forvejen klar over, at forholdene i nogle svinestalde lod meget tilbage at ønske, men jeg må tilstå, at jeg er både rystet og rasende over, hvor slemt det står til. Jeg vil derfor i et samråd bede fødevareministeren redegøre for forholdene og desuden bede ham om straks at rette henvendelse til svinebranchen og indskærpe reglerne for omgang med svin. Den behandling af dyrene, vi var vidner til, kan vi simpelthen ikke være bekendt i Danmark, siger Christian H. Hansen. Derudover kræver Christian H. Hansen både en opstramning af Fødevarestyrelsens kontrol med branchen og skærpede sanktioner overfor dyremishandlere: - For det første må kontrolproceduren strammes op. Det nytter ikke noget, at der først gribes ind, når Fødevarestyrelsens Rejsehold en gang imellem får tid til at komme forbi. Kontrollerne skal være langt hyppigere, så vanrøgt kan gribes i opløbet. Desuden må straffene for dyremishandling øges mærkbart. Det er slemt nok at mase svinene sammen i alt for små bokse og at lade dem rende rundt med bylder og åbne sår, men at tæske dyr med jernrør skal automatisk udløse en ubetinget fængselsstraf og et livsvarigt forbud mod at have med dyr at gøre, siger Christian H. Hansen, og tilføjer: - Sagen viser desværre, at holdningen til produktionsdyr endnu halter langt bagefter i Danmark, og understreger i den grad behovet for et folketingsparti, der tager begrebet dyrevelfærd alvorligt.
|
|
|
|
Lejre-byrådsmedlem folketingskandidat for Fokus
|
Medlem af byrådet i Lejre, Richard Bentzen, er i dag blevet udpeget til folketingskandidat for Fokus..
| |
Medlem af byrådet i Lejre, Richard Bentzen, er i dag blevet udpeget til folketingskandidat for Fokus. Richard Bentzen har siddet i byrådet siden 2003, først i den daværende Bramsnæs Kommune og efter kommunesammenlægningen i Lejre Byråd. Siden maj 2010 har han repræsenteret Fokus. Richard Bentzen, der er 49 år, gift og far til to børn, ser frem til at deltage i den kommende valgkamp for Fokus: - Jeg glæder mig meget til at repræsentere Fokus ved det kommende folketingsvalg. Efter så mange år i lokalpolitik føler jeg mig godt rustet og jeg er sikker på, at det er sundt for et folketingsmedlem at vide, hvor skoen trykker ude i kommunerne, siger Richard Bentzen og tilføjer, at han i tilfælde af valg især vil kæmpe for bevarelse af de lokale sygehuse, ikke mindst Psykiatrisk Center på Sct. Hans, forbedring af forholdene for ældre, og bedre beskyttelse af miljøet, naturen og dyrene. Formanden for Fokus, MF Christian H. Hansen, hilser Richard Bentzen hjerteligt velkommen som ny folketingskandidat: - Jeg har kendt Richard Bentzen i mange år og jeg ved, at han politisk ikke drives af personlige ambitioner, men af en oprigtig bekymring og interesse for samfundets svageste, for naturen og for miljøet. Det gør ham selvskreven for Fokus og jeg er derfor meget glad for, at han har sagt ja til at blive folketingskandidat, siger Christian H. Hansen. I dag, tirsdag den 26. oktober, indsamler Richard Benzen og Christian H. Hansen vælgererklæringer i Roskilde. Underskriftsindsamlingen finder sted på Torvet, fra kl. 14-17. Tilstede vil desuden være folketingskandidat Helle Maigaard Erhardsen samt medlemmer af Fokus
|
|
|
|
Nordjyde ny folketingskandidat for FOKUS
|
Den 31-årige Line Kollerup Oftedal, Støvring, er blevet udpeget som ny folketingskandidat for FOKUS..
| |
Den 31-årige Line Kollerup Oftedal, Støvring, er blevet udpeget som ny folketingskandidat for FOKUS. Line Kollerup Oftedal, der er uddannet hundetræner og adfærdsbehandler, ser frem til at repræsentere FOKUS ved det kommende folketingsvalg: - Jeg har længe søgt et socialt bevidst og grønt midterparti, som tager udgangspunkt i at alle levende væsener – både mennesker og dyr – skal behandles anstændigt og at vi skal værne om den smule natur, vi har tilbage, siger Line Kollerup Oftedal, og tilføjer: - Jeg er også meget tiltalt af, at FOKUS har en formand, der tør stå fast på det, han mener, uanset hvad andre siger. Det er et særsyn i dansk politik og jeg behøvede derfor ikke lang betænkningstid, da jeg fik tilbuddet om at blive folketingskandidat. Line Kollerup Oftedal, der bor i og er opvokset i Støvring, er gift med Tore Kollerup Oftedal og mor til Celina på 5 år. Fritiden bruges på naturen og familien – som også omfatter seks hunde. Tidligere har hun arbejdet med udviklingshæmmede og børn med sprogvanskeligheder. Hendes politiske hovedinteresser er børn og unge, ældreområdet, handicapområdet og dyrevelfærd.
|
|
|
|
FOKUS samler underskrifter på Hammel Hestemarked
|
Weekenden 3. - 5. september indsamler FOKUS vælgererklæringer på Hammel Hestemarked..
| |
Weekenden 3. - 5. september indsamler FOKUS vælgererklæringer på Hammel Hestemarked. Underskriftsindsamlingen finder sted: På stand 435, som er bemandet således: Fredag d. 3. september fra Kl. 14.00 – 18.00 Lørdag d. 4. september fra Kl. 09.00 – 18.00 Søndag d. 5. september fra Kl. 09.00 – 18.00 Til stede vil bl.a. være formanden for FOKUS, MF Christian H Hansen, Folketingskandidat Rikke Cramer Christiansen, Folketingskandidat Helle Maigård Erhardsen, samt Kampagneleder / Storkredsformand for FOKUS Vestjylland, Erik Bliksted Christensen foruden andre tillidsfolk fra partiet. Der vil være personer nok til en god omgang politisk snak, så vi glæder os til at hilse på jer derude.
|
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Nykøbing Sjælland
|
I dag, mandag den 30. august, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Nykøbing Sjælland..
| |
I dag, mandag den 30. august, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Nykøbing Sjælland. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 15.30-17.00, på Algade (gågaden) Til stede vil bl.a. være formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, og folketingskandidat Helle Maigaard Erhardsen.
|
|
|
|
FOKUS samler underskrifter på Ulfborg Marked
|
I denne weekend den 20. – 22. august, indsamler FOKUS vælgererklæringer på Ulfborg Marked..
| |
I denne weekend den 20. – 22. august, indsamler FOKUS vælgererklæringer på Ulfborg Marked. Underskriftsindsamlingen finder sted: Fredag fra 14.00 – 18.00, Lørdag fra 10.00- 18.00 og søndag fra 10.00 – 17.00 Til stede vil bl.a. være Storkredsformand for FOKUS Vestjylland, Erik Bliksted Christensen og tillidsfolk fra partiet. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Frederikssund
|
I dag, tirsdag den 10. august, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Frederikssund..
| |
I dag, tirsdag den 10. august, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Frederikssund. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 15-17, på gågaden Til stede vil bl.a. være formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen og folketingskandidat Helle Maigaard Erhardsen.
|
|
|
|
Fødevareministeren må garantere for forholdene på danske minkfarme
|
Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, kræver en garanti fra fødevareminister Henrik Høegh for, at forholdene i den danske pelsdyrbranche lever op til den gældende lovgivning..
| |
Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, kræver en garanti fra fødevareminister Henrik Høegh for, at forholdene i den danske pelsdyrbranche lever op til den gældende lovgivning. Det sker på baggrund af et indslag i TV-Avisen mandag aften, som viste, at dyrene på svenske minkfarme lever under stærkt kritisable forhold. - Jeg vil bede fødevareministeren garantere, at forholdene på de danske farme er i orden og at den skandaløse behandling af mink, som åbenbart forekommer i Sverige, ikke finder sted i Danmark. Hvis ministeren ikke kan garantere det, vil FOKUS kræve en kulegravning af hele pelsdyrbranchen, så vi kan få vished for, at de danske dyr behandles anstændigt, siger Christian H. Hansen. Christian H. Hansen var rystet over at se billederne fra de svenske minkfarme, hvor dyrene havde omfattende bidskader og forrådnende kadavere lå i burene side om side med de levende dyr: - Det var simpelthen modbydeligt at se på. Desværre har vi tidligere set TV-udsendelser, der viste, at der også findes brådne kar i dansk pelsdyravl. Allerhelst så jeg, at minkavl ligesom rævefarme helt blev forbudt i Danmark, men indtil der kan samles flertal for det, må vi i det mindste have sikkerhed for, at danske minkavlere lever op til den gældende lovgivning, siger Christian H. Hansen.
|
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Løkken
|
I dag, onsdag den 4. august, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Løkken..
| |
I dag, onsdag den 4. august, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Løkken. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 15-17, på gågaden foran Løkken Badehotel Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, ser bl.a. frem til at tale med løkkenboerne om problemerne med faldende udenlandsk turisme: - For både Løkken og mange andre byer i Nordjylland er det afgørende, at turisterhvervet får bedre betingelser, samtidig med at respekten for både naturen og kulturen bevares. I FOKUS ønsker vi bl.a. en nedsættelse af hotelmomsen, således at man kan tiltrække f.eks. flere svenskere og tyskere, og jeg er meget interesseret i at høre, hvad professionelle erhvervsfolk og andre borgere siger til det forslag, siger Christian H. Hansen. Foruden Christian H. Hansen deltager bl.a. kampagneleder Kim Kristensen i underskriftsindsamlingen.
|
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Hjørring
|
I dag, tirsdag den 3. august, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Hjørring..
| |
I dag, tirsdag den 3. august, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Hjørring. Underskriftsindsamlingen finder sted:
Kl. 15-17, på Springvandspladsen (foran Føtex)
Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, ser bl.a. frem til at tale med hjørringgenserne om beskæftigelsessituationen i Nordylland:
- Jeg er meget opsat på at høre, hvad folk på gaden mener om den økonomiske situation i Nordjylland. I FOKUS ønsker vi bl.a., at virksomheder, der etablerer sig i de såkaldte yderområder, i de første to år skal kunne slippe med at betale halv selskabsskat og jeg er spændt på at høre, hvad borgerne siger til det forslag, siger Christian H. Hansen.
Foruden Christian H. Hansen deltager bl.a. kampagneleder Kim Kristensen i underskriftsindsamlingen. Onsdag den 4. august fortsætter kampagnen i Løkken.
|
|
|
|
FOKUS samler underskrifter ved Frederiksberg Centret
|
I dag, mandag den 2. august, indsamler FOKUS vælgererklæringer på Frederiksberg..
| |
I dag, mandag den 2. august, indsamler FOKUS vælgererklæringer på Frederiksberg. Underskriftsindsamlingen finder sted:
Kl. 14-16, foran Frederiksberg Centrets hovedindgang på Falkonér Allé.
Til stede vil bl.a. være formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, og folketingskandidaterne Helle Maigaard Erhardsen og Hassan Salame.
|
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Thisted og besøger Dragsbæk
|
I dag, onsdag den 28. juli, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Thisted og besøger i samme anledning virksomheden Dragsbæk..
| |
I dag, onsdag den 28. juli, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Thisted og besøger i samme anledning virksomheden Dragsbæk. Programmet ser således ud: Kl. 12.30, besøg på Dragsbæk, Simons Bakke 46 i Thisted
Kl. 14-16, underskriftsindsamling i Storegade i Thisted
Det er første gang, FOKUS besøger Thy. Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, ser bl.a. frem til at høre, hvad thistedboerne mener om beskæftigelsessituationen i Nordvestjylland:
- Jeg glæder mig både til at se fabrikken og til at drøfte den økonomiske situation i Nordjylland. I FOKUS ønsker vi bl.a. en nedsættelse af hotelmomsen og jeg er meget interesseret i at høre, hvad professionelle erhvervsfolk og andre borgere siger til det forslag. Det ville jo virkelig være til gavn for et naturskønt område som Thy, siger Christian H. Hansen
Foruden Christian H. Hansen deltager bl.a. folketingskandidat Helle Maigaard Erhardsen og kampagneleder Kim Kristensen i virksomhedsbesøget og underskriftsindsamlingen. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Svendborg
|
I dag, mandag den 26. juli, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Svendborg..
| |
I dag, mandag den 26. juli, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Svendborg. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 15-17, på Gerritsplads (ved springvandet) Det er første gang, FOKUS samler underskrifter på Sydfyn. Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, ser blandt andet frem til at tale med svendborgenserne om situationen for de unge i byen. - Jeg er meget opsat på at høre, hvordan det er at være ung på Sydfyn. I FOKUS ønsker vi bl.a., at befordringsfradraget for studerende skal hæves mærkbart, så man godt kan blive boende i f.eks. Svendborg, selvom man studerer i Odense, og jeg er spændt på at høre, hvad de unge siger til det forslag, siger Christian H. Hansen. Foruden Christian H. Hansen deltager bl.a. folketingskandidat Helle Maigaard Erhardsen i underskriftsindsamlingen.
|
|
|
|
FOKUS: Kommuner skal fratages alt ansvar for jobcentre
|
Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, vil foreslå beskæftigelsesminister Inger Støjberg at fratage kommunerne ethvert ansvar for jobcentrene og flytte hele administrationen direkte ind under ministeriet..
| |
Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, vil foreslå beskæftigelsesminister Inger Støjberg at fratage kommunerne ethvert ansvar for jobcentrene og flytte hele administrationen direkte ind under ministeriet. Det vil for det første forhindre kommunal kassetænkning og for det andet sikre, at der til enhver tid kan placeres et ansvar for behandlingen af de ledige - Først og fremmest vil det sætte en stopper for den kommunale kassetænkning, som resulterer i hovedløse tvangsaktiveringer af folk, der alligevel om kort tid går på pension eller vender tilbage til deres arbejdsplads efter en periode på sygedagpenge. Med aktivering får kommunerne 65 pct. refusion fra staten, uden aktivering kun 35%. Det frister selvfølgelig nogle kommuner til at misbruge aktiveringssystemet og det undgår vi ved at lægge administrationen direkte under ministeriet, siger Christian H. Hansen. Christian H. Hansen påpeger, at en flytning over i statsligt regi samtidig vil gøre det umuligt for den til enhver tid siddende beskæftigelsesminister at frasige sig ansvaret for dårlig administration. - Hver gang, der foregår et eller andet tåbeligt i jobcentrene, flygter både kommunerne og ministeren fra ansvaret. Kommunerne siger, at de blot følger reglerne og ministeren siger, at kommunerne administrerer dem forkert. Senest så vi det i forbindelse med den ledige i Struer, der ikke kunne få lov at gå til sin mors begravelse, fordi han var indkaldt til et møde i jobcentret. Den slags er selvfølgelig helt pip og derfor skal vi have indført, at kun én person, nemlig ministeren, altid har ansvaret, siger Christian H. Hansen, og tilføjer: - Helt generelt mener jeg, at vi bør tillade brug af sund fornuft også i denne del af den offentlige sektor og en flytning af jobcentrene kan forhåbentlig være et skridt på vejen. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Haderslev
|
I dag, torsdag den 22. juli, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Haderslev..
| |
I dag, torsdag den 22. juli, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Haderslev. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 14-17, på Storegade (ved krydset Bispebroen/Gravene, ud for Synoptik) I underskriftsindsamlingen deltager bl.a. formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, og folketingskandidat Helle Maigaard Erhardsen.
|
|
|
|
Tidligere SF-politiker folketingskandidat for FOKUS
|
Tidligere medlem af byrådet i Kalundborg, Hassan Salame, er i dag blevet udpeget som ny folketingskandidat for partiet FOKUS..
| |
Tidligere medlem af byrådet i Kalundborg, Hassan Salame, er i dag blevet udpeget som ny folketingskandidat for partiet FOKUS. Hassan Salame var 2005-2007 medlem af byrådet i Kalundborg Kommune for SF, men meldte sig ud i protest mod partiets politiske kursskifte og er siden flyttet til København. - Siden jeg forlod SF, har jeg været på udkig efter et humanistisk og grønt parti, som tør at bevare et åbent og positivt syn på integrationspolitik og som samtidig forholder sig seriøst til begrebet dyrevelfærd. F.eks. er det nærmest ufatteligt for mig, at dyresex stadig er tilladt i Danmark, og jeg er derfor ikke i tvivl om, at FOKUS er det ideelle parti for mig, siger Hassan Salame. - Jeg er også meget tiltalt af, at FOKUS forsøger at tænke tingene ind i en sammenhæng. Tænk bare på, hvilken økonomisk gevinst det kunne blive for Danmark, hvis vi kunne markedsføre os som verdens førende indenfor dyrevelfærd, økologi og ren natur. FOKUS er det eneste parti, der tænker på den måde, og jeg glæder mig derfor meget til at repræsentere partiet i en kommende valgkamp, siger Hassan Salame. Foruden dyrevelfærd og integration interesserer Hassan Salame sig især for det sociale område og for uddannelsespolitik. Han er selv uddannet skolelærer, 29 år, og samlevende. Fra 2001 til 2005 var han 1. suppleant til byrådet i Kalundborg. Ved kommunalvalget i 2005 blev han valgt ind og var frem til 2007 medlem af kommunens arbejdsmarkedsudvalg og integrationsudvalg.
|
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Nykøbing Falster
|
I dag, fredag den 16. juli, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Nykøbing Falster..
| |
I dag, fredag den 16. juli, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Nykøbing Falster. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 15-17, på Lilletorv (for enden af Rådhusstræde) Det er første gang, FOKUS samler underskrifter på Falster. Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, ser blandt andet frem til at tale med nykøbingenserne om beskæftigelsessituationen på Sydhavsøerne. - Jeg er meget opsat på at høre, hvad folk på gaden mener om den økonomiske situation på Lolland-Falster. I FOKUS ønsker vi bl.a., at virksomheder, der etablerer sig i de såkaldte yderområder, i de første to år skal kunne slippe med at betale halv selskabsskat og jeg er spændt på at høre, hvad borgerne siger til det forslag, siger Christian H. Hansen. Foruden Christian H. Hansen deltager bl.a. storkredsformand Johan Haulik og folketingskandidat Helle Maigaard Erhardsen i underskriftsindsamlingen.
|
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Horsens
|
I morgen, torsdag den 15. juli, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Horsens..
| |
I morgen, torsdag den 15. juli, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Horsens. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 14-17, på Torvet (ved Vor Frelsers Kirke) I underskriftsindsamlingen deltager bl.a. formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, og folketingskandidat Helle Maigaard Erhardsen.
|
|
|
|
FOKUS: Ufattelige udtalelser fra Dansk Folkeparti
|
Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, er rystet over udtalelser fra Dansk Folkepartis Liselott Blixt til Ekstra Bladet om, at hundeejere selv skal aflive deres nu forbudte muskelhunde og vil spørge justitsministeren om også han mener, at hjemme-aflivninger er den rette vej at gå og hvorvidt det har været forudsat i forbindelse med den netop vedtagne hundelove..
| |
Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, er rystet over udtalelser fra Dansk Folkepartis Liselott Blixt til Ekstra Bladet om, at hundeejere selv skal aflive deres nu forbudte muskelhunde og vil spørge justitsministeren om også han mener, at hjemme-aflivninger er den rette vej at gå og hvorvidt det har været forudsat i forbindelse med den netop vedtagne hundelove. - Nu rabler det for Dansk Folkeparti. Min første tanke var, at det simpelthen var løgn. Hvordan kan et politisk parti i ramme alvor gå ind for, at folk selv skal slå deres hunde ihjel? Forestiller man sig, at folk skal drukne deres hunde eller hvad havde DF tænkt sig? Det går simpelthen over min forstand, at et medlem af Folketinget kan udtale den slags, siger Christian H. Hansen. - Det er det rene vrøvl, når hun siger, at dyrlægerne burde være kommet med deres holdninger til aflivninger under høringsrunden. Dyrlægeforeningen var netop blandt de mange fagfolk, der var meget skeptiske overfor loven, men justitsministeren blæste jo på alle indsigelserne, siger Christian H. Hansen og tilføjer: - I øvrigt kan det ikke komme bag på nogen, at dyrlægerne siger fra. Dyrlæger er sat i verden for at helbrede og hjælpe syge dyr og ikke for at aflive sunde og raske hunde og jeg vil gerne sende en varm tak til alle de dyrlæger, der hidtil har nægtet at medvirke til uhyrlighederne.
|
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Holbæk
|
I morgen, fredag den 9. juli, indleder FOKUS sin indsamling af vælgererklæringer i Nordvestsjælland..
| |
I morgen, fredag den 9. juli, indleder FOKUS sin indsamling af vælgererklæringer i Nordvestsjælland. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 15-17, på Torvet (ved Algade) i Holbæk Til stede vil være bl.a. formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, storkredsformand for Sjælland Johan Haulik, og folketingskandidat Helle Maigaard Erhardsen. |
|
|
|
Miljøministeren skal garantere hensyn til høringssvar om Omø
|
Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, vil bede miljøminister Karen Ellemann garantere, at hun i forbindelse med de nye landsplandirektiver, der netop er sendt i høring og som tillader nye, omfattende sommerhusbyggerier bl..
| |
Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, vil bede miljøminister Karen Ellemann garantere, at hun i forbindelse med de nye landsplandirektiver, der netop er sendt i høring og som tillader nye, omfattende sommerhusbyggerier bl.a. i et sårbart naturområde på Omø, vil lytte til indsigelser fra de høringsberettigede parter. - I sagen om vindmølletestcentret i Østerild Plantage så vi, at miljøministeren var fuldkommen ligeglad med alle de høringssvar, der påpegede, at testcentret var fejlplaceret. Det er at gøre groft grin med de høringsberettigede parter og jeg vil derfor bede hende garantere skriftligt, at hun for en gangs skyld vil lytte til de svar, der vil indkomme, og afstemme sin endelige beslutning efter dem, siger Christian H. Hansen. Ifølge Dansk Ornitologisk Forening er havet omkring Omø et vigtigt raste- og fourageringssted for mange ænder som f.eks. edderfugle. Selve øen er rasteplads for bl.a. klyder og de truede hjejler, som vil være udsat for øget forstyrrelse hvis sommerhusplanerne gennemføres. Omø er et EU- fuglebeskyttelsesområde og er blevet udpeget som IBA (Important Bird Area). - Efter min mening er det fuldstændig vanvittigt, at regeringen vil tilplastre et følsomt naturområde som Omø med ganske overflødige nye sommerhusbyggerier. Danmark har tilsluttet sig Ramsar-konventionen fra 1977 og dermed forpligtet sig til at bevare og beskytte følsomme vådområder, men det blæser miljøministeren højt og flot på, siger Christian H. Hansen og fortsætter: - I de sidste 50 år har vi smadret det ene skønne naturområde efter det andet og det kan vi ikke fortsætte med. Jeg græmmes over, at vores såkaldte miljøminister bekymrer sig mere om at tækkes økonomiske interesser end om miljøet og den smule natur, vi har tilbage.
|
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Frederikshavn
|
I morgen, torsdag den 8. juli, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Frederikshavn..
| |
I morgen, torsdag den 8. juli, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Frederikshavn. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 13.30-16.00, på Fisketorvet (Søndergade/Havnegade) ved Tordenskjoldsstatuen I underskriftsindsamlingen deltager bl.a. formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, storkredsformand for Nordjylland, Karsten Falborg, og folketingskandidat Helle Maigaard Erhardsen.
|
|
|
|
Sorø-politiker skifter til FOKUS
|
Lotte Andersson, 1. suppleant til Sorø Byråd for Dansk Folkeparti, skifter med omgående virkning til partiet FOKUS..
| |
Lotte Andersson, 1. suppleant til Sorø Byråd for Dansk Folkeparti, skifter med omgående virkning til partiet FOKUS. En af årsagerne til skiftet er Dansk Folkepartis støtte til hundeloven, som forbyder 13 hunderacer, og som Lotte Andersson betegner som panik-politik: - Hundeloven skal ændres, så den rammer de uansvarlige hundeejere og ikke dyrene. At VKO-flertallet vil give sig til at aflive tusindvis af uskyldige dyr til gengæld for at få flere stemmer, er panik-politik af værste skuffe. Regeringen og Dansk Folkeparti har fuldstændig blæst på alle ekspertudsagn, som éntydigt har påvist, at der ikke findes specielt farlige hunderacer. I stedet har man tænkt i overskrifter og gennemført en helt igennem kynisk og usympatisk lov, siger Lotte Andersson. - Alle mine værdier er nøjagtig de samme som før kommunalvalget i november. Jeg vil stadig kæmpe for handicappede og ældre samt naturligvis for bedre dyrevelfærd. Derfor er jeg meget glad for at være blevet medlem af et parti, som virkelig har hjertet med sig på disse områder og ikke kun siger det rigtige, når der er presse på, siger Lotte Andersson. Lotte Andersson er 39 år, mor til Patrick på 3, og alternativ behandler og dyreadfærdsterapeut. Tidligere har hun arbejdet som handicaprådgiver.
|
|
|
|
MF Christian H. Hansens grundlovstale
|
MF Christian H. Hansens grundlovstale 5. juni 2010Afholdes i Lunden i Karup kl. 12..
| |
MF Christian H. Hansens grundlovstale 5. juni 2010 Afholdes i Lunden i Karup kl. 12.00 Klausuleret til 5. juni 2010 kl. 00.01 (Det talte ord gælder)
Kære alle Velkommen til og tak fordi jeg har fået mulighed for at sige nogle ord. Det er jo heldigvis en fantastisk smuk dag, så det må betyde, at fødselsdagsbarnet – altså Grundloven – har opført sig ordentligt i det sidste år. Det har den faktisk gjort i 161 år i dag. Det er nemlig 161 år siden, Danmark fik sin første frie forfatning – nemlig Grundloven. Før da havde vi i næsten 200 år haft en enevældig konge, en konge, der ikke behøvede at spørge nogen om de beslutninger, han traf på Danmarks vegne. Med Grundloven fik vi et sæt spilleregler, som beskytter borgerne – og som Folketingets flertal er nødt til at overholde, uanset hvor stort flertallet er. Det er der grund til at fejre. Faktisk glemmer vi måske nogle gange, at der stadig er mange steder i verden, hvor folket ikke har nogen som helst beskyttelse mod overgreb fra dem, der sidder på magten. Det gælder f.eks. i mange af de lande, hvor vi ofte rejser hen på ferie – det er bare ikke lige det første, vi tænker på, mens vi smører hinanden ind i sololie og overvejer, om vi skal hoppe en tur i bølgerne for at blive kølet lidt af. Folkestyret er altså ikke en selvfølge og derfor skal vi være glade for det. Det giver os alle sammen indflydelse og det giver os også muligheden for at sige vores mening, når vi er utilfredse med det, politikerne finder på. Der er mange grunde til at være tilfreds, når man bor i Danmark – men der er også mange ting, der kan blive meget bedre. Der er ting, der glæder – og ting, der forarger. Jeg bliver f.eks. glad, når jeg hører en fugl fløjte i skoven – men jeg bliver forarget, når man så vil fælde den skov for at bygge en enorm vindmøllepark. Ikke fordi vi ikke skal have vindmøller, for det skal vi bestemt – men hvordan kan nogen finde på at placere en kæmpe vindmøllepark midt i en fredet skov? Midt i et af de skønneste naturområder i Danmark! Jeg taler selvfølgelig om den fredede Østerild Plantage i Nordjylland, som miljøministeren har besluttet at rydde for at få plads til vindmøllerne. Det går over min forstand – især fordi jeg og FOKUS har foreslået en meget bedre placering i Vestjylland, hvor vindmøllerne ikke ville genere nogen. Det ændrer ikke på, at Danmark er et dejligt land at leve i. Vi har noget af verdens skønneste natur og et sundhedsvæsen, der tager sig godt af os, hvis vi bliver syge. Eller rettere – vi har et sundhedssystem, der BURDE tage sig godt af os. Det kan man nemlig ikke længere være sikker på. Man kan snart ikke åbne en avis uden at læse om et lokalt sygehus eller en lokal sygehusafdeling, som regionerne i deres store visdom har besluttet at lukke. I f.eks. Vestjylland har borgerne i mange år måttet leve med, at sygehusbetjeningen har været markant dårligere end i resten af landet – ikke fordi sundhedspersonalet ikke knokler, for det gør de – men simpelthen fordi afstanden til det nærmeste sygehus er langt, langt større end hvis man f.eks. bor i Østjylland eller i København. Og med den nye sygehusstruktur bliver det endnu værre. Jeg er bange for, at der i mange områder i landet snart bliver rigtigt gode penge i at være bedemand – simpelthen fordi lukningen af lokale sygehuse vil betyde, at flere vil dø af akutte sygdomme. På Sjælland har Regionen netop indkøbt en helikopter, som skal hente akut syge på de områder af øen, hvor der er meget langt til et hospital. Desværre er det sådan, at helikopteren ikke kan flyve i mørke… og ikke kan flyve i dårlig sigtbarhed. Så sjællænderne må altså SELV sørge for, at de ikke får akut blindtarmsbetændelse om natten – eller når det er tåget! Det er jo rent Gøg og Gokke og hvis ikke det var så alvorligt, ville det være komisk. Og jeg kan garantere for, at FOKUS vil kæmpe med næb og kløer for at standse det, som jeg vil kalde en massakre på de små, lokale sygehuse. Men det er ikke nok at have et sygehus – man skal også have kvalificeret og omsorgsfuldt personale til at tage sig af patienterne. I øjeblikket er det sådan, at en meget stor del af personalets tid går med administration og bureaukrati. Og hvert eneste minut, en veluddannet sygeplejerske bruger på den slags, går fra den tid, hun eller han har til patienterne. Det er tosset og derfor kræver vi i FOKUS flere varme hænder til direkte patientpleje – og mindre administration og papirnusseri. Det samme ønsker vi på plejehjemmene og hos hjemmehjælperne. Det er vanvittigt, at en dygtig sosu-assistent skal bruge oceaner af tid på at dokumentere, præcis hvor mange minutter han eller hun har brugt til støvsugning og opvask. Den tid ville være meget bedre brugt til det, sosu-assistenten er uddannet til – nemlig direkte omsorg for den ældre. Bortset fra det meningsløse bureaukrati er der også andre måder at skaffe flere varme hænder. Forleden læste jeg i Politiken, at der alene i Københavns Kommune er ansat 104 spindoktorer. Éthundredeogfire! De koster i alt kommunen 51 millioner om året, altså lige under en halv million per næse. Det er ikke fordi, jeg har noget imod spindoktorer – selvom jeg måske synes, at politikerne hellere selv skal sige det, de mener, i stedet for at få andre til det. Men måske ville nogle af de 51 millioner kroner, som de københavnske spindoktorer koster, kunne gøre bedre nytte andre steder – f.eks. til flere omsorgspersoner. Jeg er i hvert fald sikker på, at de ældre på de københavnske plejehjem hellere vil have mere plejepersonale end flere spindoktorer. Det er jo ellers på mode at spare og derfor vedtog regeringen og Dansk Folkeparti i pinsen det, som de kalder deres økonomiske genopretningsplan. Jeg kalder det noget makværk! Jeg begriber ikke, at arbejdsløse og børnefamilier skal rammes så hårdt, når der er så mange andre steder at hente penge – og hvis FOKUS får afgørende indflydelse, vil vi arbejde for at reformen af dagpenge og børnecheck får et langt mere menneskeligt udseende. Vi vil simpelthen ikke være med til, at folk skal gå fra hus og hjem og jeg FATTER ikke, at de politikere, der har slået sig op på at være på de svages side, kan se sig selv i øjnene i dag! Selvfølgelig skal økonomien være i orden i Danmark, for det er grundlaget for vores velfærdssamfund. Men i stedet for at SPARE os ud af krisen, vil vi hellere INVESTERE os ud af krisen. Det ville f.eks. være en god investering at nedsætte skatten det første år for iværksættere, så det bliver nemmere for energiske mennesker at starte egen virksomhed. Dygtighed og gå-på-mod er de eneste råstoffer, Danmark har rigeligt af – og med en lille smule fødselshjælp vil vi måske om få år have en ny vindmøllegigant eller et økologisk erhvervseventyr, som vil skabe tusindvis af nye arbejdspladser. Vi har også et andet forslag, som er så indlysende, at man skulle tro, at det for længst var gennemført: Lad dog de multinationale selskaber betale fuld skat, på lige fod med alle andre. I dag kan de multinationale koncerner ved hjælp af skattetekniske fiks-fakserier sende deres kæmpe overskud ud af landet, så de stort set slipper for at betale skat i Danmark. Og det er rent ud sagt noget svineri, at enorme koncerner kan tjene gigantiske summer på at drive forretning her i landet, uden at bidrage til samfundets kasse. Disse firmaer ville slet ikke kunne eksistere, hvis ikke samfundet byggede veje og infrastruktur og sørgede for at borgerne får en solid skolegang, så firmaerne kan finde kvalificeret arbejdskraft. Alligevel nægter disse firmaer at bidrage til den fælles kasse! Det er efter min mening forargeligt og det vil FOKUS lave om på. Der er ingen mening i, at hjemmehjælperen og sygeplejersken betaler halvdelen af deres løn i skat for at bidrage, hvis ikke disse MILLIARD-koncerner også bidrager. Hvis de betalte den samme skat som alle andre, ville det hjælpe gevaldigt på statens underskud og så ville det ikke være nødvendigt at dreje halsen om på arbejdsløse og børnefamilier. FOKUS har et godt forslag:. Lad os dog spare den milliard, vi i øjeblikket bruger på fuldkommen meningsløs aktivering af ledige. For nylig stod der i Jyllandsposten, at ledige på aktiveringskurser bliver bedt om at svare på, hvorvidt deres personlighed passer på en ørn eller en ugle. Jeg nægtede at tro mine egne øjne, da jeg læste det, men det stod der faktisk! Og når de så havde fundet ud af, om de var den ene eller den anden fugl, kunne de bruge resten af dagen på at spille computerspil og på at være på Facebook. Det er det, jeg kalder at gøre grin med andre menneskers tid. Efter min mening burde staten hellere lade de ledige bruge tiden på at søge arbejde. Og den milliard, staten bruger på disse private kurser, kunne den så i stedet bruge på nedsættelsen af skatten for iværksættere – eller på en nedsættelse af hotelmomsen, til gavn for turisterhvervet og dermed for hele landet. Det vil skaffe masser af beskæftigelse – ikke mindst i udkantsområderne – og masser af kroner i statskassen. Og på den måde vil vi komme ind i en god cirkel, i stedet for som nu, hvor vi halter efter arbejdsløsheden og prøver med den ene lappeløsning efter den anden. I FOKUS forsøger vi hele tiden at tænke sammenhæng ind i tingene – i stedet for at rende efter en eller anden dagsorden, som tilfældigvis er fremme i pressen.
Men én ting er en god økonomi – en anden ting er, hvordan vi behandler levende væsener. Det kommer nok ikke som en overraskelse, at FOKUS har en lang række af krav til den måde, vi behandler vores produktionsdyr – de dyr, som vi selv spiser, og som vores landbrug og vores slagterier tjener store penge på at sælge til udlandet. I FOKUS ønsker vi et grundlæggende opgør med den måde, vi opdrætter køer og svin og høns og andre dyr. Skal vi f.eks. absolut være det lille land i nord, der er kendt som verdens største svineeksportør – og som derfor ikke kan tilbyde dyrene ordentlige forhold i de overfyldte svinestalde? Nej, det synes vi ikke. Vi synes, at produktionen skal afpasses efter, hvor mange svin, det er forsvarligt at opdrætte i så lille et land. Det siger sig selv, at jo flere svin, der stuves sammen, jo dårligere forhold for det enkelte dyr. Svin har lige som alle andre dyr behov for at komme ud at rode i jorden og for at kunne bevæge sig frit under åben himmel. Og så må hensynet til dyrenes velfærd altså komme før hensynet til profit. Det samme gælder høns og kyllinger. I supermarkederne kan man købe en bakke med 15 bur-æg, til under tyve kroner. Det er lidt over en krone pr. æg. Det er billigt – faktisk så billigt, at det ikke burde kunne lade sig gøre. Og det kan det også kun, fordi vi tillader, at man stuver hønsene sammen i små bure, hvor de knap kan røre sig og hvor de får alle mulige skader, fordi de er stuvet så tæt sammen. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. FOKUS ønsker, at vi får en helt anden holdning til dyr og begynder at tænke på dem som levende væsener. Hverken landbrugsdyr eller familiedyr kan bestemme selv og derfor har vi et stort ansvar for, at de har det godt. Det er rent ud sagt rædselsfuldt at åbne sin avis og læse en ny historie om vanrøgt eller direkte mishandling af dyr. Jeg lærer f.eks. aldrig at begribe, hvordan nogen kan finde på at mishandle og halshugge en tam kat, sådan som det for nylig skete i Tølløse. Katten var hakket i småstykker og var selvfølgelig død under ubeskrivelige lidelser. Og gerningsmændene var væk. Den slags afstumpede mennesker har jeg intet tilovers for, og så er jeg ligeglad med, om de har haft en dårlig barndom! Det skal straffes så hårdt, at de FORSTÅR, at samfundet simpelthen ikke vil acceptere det! Derfor kræver FOKUS, at straffene for dyremishandling sættes markant i vejret og at vi får et dyreværnskorps, altså en særlig politiafdeling, der udelukkende skal efterforske sager om dyremishandling. Men der skal også gøres meget andet på dyrevelfærdsområdet. For det første skal vi have et forbud mod dyresex, som er noget af det mest perverse og afskyelige, jeg kan forestille mig. Tre gange har jeg fremsat forslag i Folketinget om, at dyresex skal være forbudt, og tre gange er mit forslag blevet stemt ned. Hver gang er det gået over min forstand, at nogen kan synes, at det skal være tilladt. Men sådan er det. Vi vil også have afskaffet den såkaldte hundelov, som Folketinget vedtog i torsdags og som betyder, at 13 forskellige hunderacer ikke længere har ret til at eksistere. Rundt om på dyreinternaterne sidder der nu 2500 hunde og venter på bøddelen. Og deres eneste forbrydelse er, at de er blevet født. Jeg synes, at det var en utroligt sørgelig dag og FOKUS vil gøre det til et ultimativt krav, at hundeloven bliver ophævet. Når en hund bider, er det ikke hundens skyld, men ejerens. Vi skal derfor i stedet have indført et hundekørekort, så folk lærer, hvordan man opdrager og holder en hund. Dét er den rigtige vej at gå og det vil FOKUS kæmpe for. I Folketinget er der mange, der synes, at min og FOKUS´s kamp for dyrene er lidt pjattet. Man må vist være lidt til en side, når man går så meget op i dyrevelfærd og den slags ”småtterier”… Men for FOKUS er dyrevelfærd simpelthen et spørgsmål om almindelig anstændighed – og så er den egentlig ikke længere.
Jeg har en vision – og FOKUS har en vision: Nemlig at vi på alle måder tænker større sammenhæng ind i dansk politik. Hvis vi tænker sammenhæng ind i begreber som ren natur, dyrevelfærd og grøn turisme, bliver vi alle sammen rigere – og vi bliver også rigere på andet end penge. Og større sammenhæng kræver større balance. Større balance mellem overskuddet i vores landbrugsproduktion og hensynet til vores dyr og vores natur. Større balance mellem den forebyggende indsats overfor hjemløse, misbrugere og kriminelle og alle de ressourcer, vi bruger på straf og på politi. Større balance mellem yderområderne og de økonomisk stærke byer. Det er i høj grad et spørgsmål om sammenhæng, for der er en kæmpe økonomisk gevinst ved både dyrevelfærd, ved forebyggelse af kriminalitet og ved at sørge for, at Vestjylland, Lolland-Falster, Bornholm og de andre yderområder, får del i den økonomiske udvikling. Prøv f.eks. at tænke på, hvad det vil betyde for vores turisme, hvis Danmark kunne blive markedsført som verdens førende land på miljøområdet, på naturområdet og indenfor dyrevelfærd. Der er i dag stigende interesse i hele verden for grøn turisme og hvis vi er kloge, sørger vi for at Danmark bliver rejsemål nummer ét – det vil i den grad kunne skæppe i kassen til gavn for os alle sammen. Jeg er sikker på, at hvis alle politikere blev enige om at skabe større sammenhæng i tingene, ville det betyde en hel masse – ikke bare for Danmarks økonomi, men også for danskernes humør. Uden overflødigt bureaukrati ville hjemmehjælpere, sygeplejersker, skolelærere og mange andre være langt gladere for at gå på arbejde. Med en bedre forebyggende indsats overfor kriminalitet ville vi være langt mere trygge ved at sende vores børn i skole. Og med et velfungerende sundhedsvæsen og en bedre ældrepleje ville vi være langt mindre nervøse for at blive syge og gamle. For så ville vi nemlig vide, at samfundet ikke vil blæse os en lang march, når vi får behov for hjælp.
Jeg hører til dem, der er født optimist – men jeg er dog ikke HELT sikker på, at FOKUS ved næste folketingsvalg får 90 mandater. Så hvis vi skal have gennemført nogle af de ting, jeg har talt om, må det blive i samarbejde med andre partier. Og det gør vi med glæde, for noget af det bedste ved at tale med andre er, at man kan blive inspireret og få nye idéer. Da FOKUS blev lanceret 10. marts i år, sagde jeg klart, at vi vil pege på en borgerlig regering. Men siden da har regeringen gennemført attentatet på dagpengene og børnefamilierne, massakren mod den fredede skov i Østerild, og udstedt dødsdommen over tusinder af hunde. Det er alt sammen ting, som FOKUS har meget svært ved at leve med – så beslutningen om, hvem vi vil støtte, har vi nu taget op til revision. Men jeg må indrømme, at jeg med hjertet vil have svært ved at pege på en statsminister, som vil slå dyr ihjel… Bortset fra det, har vi den helt principielle holdning, at i politik er det ikke personerne, der tæller – men den politik, man vil føre. FOKUS er også helt ligeglad med, om statsministeren er ung eller gammel, mand eller kvinde, rød eller blå eller grøn eller gul. Dét, der betyder noget for FOKUS er, hvor vi får mest muligt af vores egen politik igennem. Om det bliver Helle eller Lars, kommer helt an på, hvad de siger til vores handlingsplan. FOKUS kan som et grønt og humanistisk midterparti samarbejde til begge sider i folketingssalen og det vil vi gøre – og så er vi i øvrigt helt ligeglade med, om nogen prøver at putte os ned i en rød eller blå kasse. Som jeg ser det, har vi i dag nogle klare valg: Skal vi lade de arbejdsløse og børnefamilierne betale for krisen? Skal vi være kendt som et land, der for profittens skyld, presser dyreproduktionen til det yderste uden hensyn til dyrenes velfærd? Skal vi være kendt som et land, der fælder sine skove, retter sine vandløb ud, så de ikke længere har deres slyngede løb, som forurener sine søer og sine kyster, så fisk og alt andet liv uddør? Som slår hunde ihjel, fordi de er så uheldige at tilhøre en bestemt race? Eller skal vi hellere være kendt som et land med en retfærdig fordeling af byrderne? Som et land, der har skabt balance mellem udnyttelsen af naturen og vores behov for industriprodukter og motorveje? Som det land i verden, hvor naturen og miljøet og dyrene har det allerbedst? Som et land, der tager sig godt af sine borgere, hvad enten de er syge, gamle eller arbejdsløse? Og som et land, hvor alle behandles ens, uanset hvor man kommer fra og uanset, hvad man hedder? Jeg er tilhænger af det sidste. Jeg synes, at Danmark skal stræbe efter at blive foregangsland indenfor naturbeskyttelse, dyrevelfærd og social retfærdighed. Jeg synes, at vi skal prøve at blive kendt som verdens reneste land – som det land, hvor vandet i åer og søer er så rent, at man kan bade i det og drikke af det uden at risikere at blive syg. Og som et land, hvor overgreb mod naturen og dyrene er utænkelige. Hvis du også synes det, så synes jeg, at du skulle gå med FOKUS – jeg skal nok gå forrest! Tak for ordet og god grundlovsdag! |
|
|
|
Storkredsbestyrelse på plads for FOKUS i Københavns Omegn
|
Torsdag den 3. juni afholdt storkredsen for FOKUS i Københavns Omegn stiftende generalforsamling..
| |
Torsdag den 3. juni afholdt storkredsen for FOKUS i Københavns Omegn stiftende generalforsamling. Bestyrelsen blev sammensat således: Storkredsformand: Anette Sivertsen, Tåstrup Næstformand: Mia Janie Jilø, Kongens Lyngby Sekretær: Birgitte Olesen, Tåstrup Kasserer: Martina Lonni Hansen, Hedehusene Bestyrelsesmedlem: Heidi Theresa Storm, Tåstrup Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, udtrykker stor glæde over, at partiorganisationen nu er godt på vej til at dække hele landet: - Det er fantastisk, at vi på rekordtid har fået syv ud af ni storkredsbestyrelser på plads. Det er virkelig positivt, at så mange engagerede og energiske mennesker har valgt at deltage i vores organisatoriske arbejde og det vil betyde, at vi for alvor får sat blus under vores underskriftsindsamlinger for at blive opstillingsberettiget, siger Christian H. Hansen. |
|
|
|
FOKUS vælger storkredsbestyrelse i København
|
Tirsdag den 1. juni afholdt storkredsen for FOKUS i København stiftende generalforsamling..
| |
Tirsdag den 1. juni afholdt storkredsen for FOKUS i København stiftende generalforsamling. Storkredsformand blev den 35-årige Beatrice Schwarz, der er pædagogstuderende og bosat i København S. Bestyrelsen blev i øvrigt sammensat således: Storkredsformand: Beatrice Schwarz, København S Næstformand: Hassan Salame, Nørrebro Sekretær: Claudia Holm, Østerbro Kasserer: Asbjørn Rasmussen, Kastrup Bestyrelsesmedlem: Charlotte Eisenhardt, Frederiksberg Suppleant: Bent Johannesen, Østerbro Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, udtrykker stor tilfredshed med, at den sjette storkredsbestyrelse nu er på plads for FOKUS: - På mindre end tre måneder har FOKUS fået bestyrelser på plads i seks ud af ni storkredse. Det er fantastisk og det lover godt for fremtiden, at så mange idealistiske og energiske mennesker har valgt at bakke op om partiet og deltage i det organisatoriske arbejde, siger Christian H. Hansen. |
|
|
|
Byrådsmedlem i Lejre går til FOKUS
|
Medlem af byrådet i Lejre, Richard Bentzen, har i dag meldt sig ind i FOKUS. Richard Bentzen blev medlem af byrådet i den daværende Bramsnæs Kommune for Dansk Folkeparti i 2003 og har siden kommunesammenlægningen repræsenteret partiet i den nuværende Lejre Kommune..
| |
Medlem af byrådet i Lejre, Richard Bentzen, har i dag meldt sig ind i FOKUS. Richard Bentzen blev medlem af byrådet i den daværende Bramsnæs Kommune for Dansk Folkeparti i 2003 og har siden kommunesammenlægningen repræsenteret partiet i den nuværende Lejre Kommune. - Jeg har længe følt stigende ubehag ved Dansk Folkepartis tone og linje i udlændingedebatten, som efter min mening er ved at nærme sig det hysteriske. Jeg mener, at folk skal behandles ens, uanset hvor de kommer fra og er ligesom FOKUS en overbevist tilhænger af integration i stedet for klapjagt på udlændinge, siger Richard Bentzen, som tilføjer, at meget andet end udlændingepolitikken har spillet ind: - Min beslutning er ikke truffet i går, men et resultat af grundige overvejelser. Det har været afgørende for mig at skifte til et parti, som ikke kun taler pænt om de socialt svage, om miljøet, og om vores dyr, når der er presse på – men som virkelig mener det. Og i FOKUS har jeg fundet et humanistisk og grønt midterparti, der kan samarbejde til begge sider, og som har omsorgen for både levende væsener og for naturen helt inde under huden, siger Richard Bentzen. Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, byder Richard Bentzen varmt velkommen i FOKUS: - Jeg kender Richard Bentzen som et arbejdsomt menneske med et stærkt socialt engagement og jeg er derfor meget glad for at byde ham velkommen i FOKUS. Jeg ved, at han har hjertet på rette sted, hvad enten det gælder de ældre, dyrene eller naturen, og der er ingen tvivl om, at han vil blive et stort aktiv for FOKUS både lokalt og på landsplan, siger Christian H. Hansen. Richard Bentzen er 49 år, gift og far til to børn. Han er i dag medlem af Lejre Kommunes Social-, Sundheds- og Ældreudvalg. Fra 2003 til januar 2010 beklædte han posten som 1. viceborgmester. 2003-2007 var han formand for Bramsnæs Kommunes Kulturudvalg samt 2003-2010 tillige medlem af Økonomiudvalget. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Silkeborg
|
I morgen, fredag den 28. maj, indleder FOKUS sin indsamling af vælgererklæringer i det jyske søhøjland..
| |
I morgen, fredag den 28. maj, indleder FOKUS sin indsamling af vælgererklæringer i det jyske søhøjland. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 10.30-12.30, på Torvet (ved Føtex) i Silkeborg Det er første gang, FOKUS samler underskrifter i søhøjlandet. Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, ser bl.a. frem til at tale med silkeborgenserne om truslen mod fødeafdelingen på Silkeborg Sygehus: - Jeg græmmes over den landsdækkende massakre på lokale hospitaler og er virkelig forarget over at nogen overhovedet har kunnet forestille sig at lukke fødeafdelingen på Silkeborg Sygehus. Det ville være absurd at lukke en velfungerende afdeling, der hvert år hjælper 1500 børn til verden, og den slags vanvid vil FOKUS bekæmpe så kraftigt vi kan på Christiansborg, siger Christian H. Hansen. Foruden Christian H. Hansen deltager bl.a. folketingskandidat Helle Maigaard Erhardsen og kampagneleder Kim Kristensen i underskriftsindsamlingen.
|
|
|
|
FOKUS vælger storkredsbestyrelse i Nordjylland
|
Onsdag den 26. maj afholdt storkredsen for FOKUS i Nordjylland stiftende generalforsamling..
| |
Onsdag den 26. maj afholdt storkredsen for FOKUS i Nordjylland stiftende generalforsamling. Den første storkredsbestyrelse blev sammensat således: Storkredsformand: Karsten Falborg, Aalborg Næstformand: Jakob Diget Pedersen, Hjørring Sekretær: Sonja Christensen, Aalborg Kasserer: Lena Thomsen, Aalborg Bestyrelsesmedlem: Ilycia Gyldenfryd, Aalborg Suppleant: Niels Krog, Hjørring Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, udtrykker glæde over, at den femte storkredsbestyrelse nu er på plads for FOKUS: - Det er kun to og en halv måned siden, at FOKUS blev lanceret, og vi har allerede bestyrelser på plads i fem ud af ni storkredse. Det er imponerende og jeg synes, at det er fantastisk, at vi på så kort tid har kunnet tiltrække så mange dygtige og virkeligt engagerede mennesker til det vigtige organisatoriske arbejde, siger Christian H. Hansen. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Aalborg
|
I morgen, onsdag den 26. maj, indleder FOKUS sin indsamling af vælgererklæringer i Nordjylland..
| |
I morgen, onsdag den 26. maj, indleder FOKUS sin indsamling af vælgererklæringer i Nordjylland. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 15.00-17.00, Frøspringvandet, Bispensgade, 9000 Aalborg I underskriftsindsamlingen deltager bl.a. formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, organisatorisk landsformand Niels V Hansen, storkredsformand Lena Thomsen og hovedbestyrelsesmedlem Karsten Falborg. Efter underskriftsindsamlingen vil der blive afholdt stiftende generalforsamling i Nordjyllands Storkreds. FOKUS vil dermed have sin femte storkredsbestyrelse på plads. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Køge og Roskilde
|
Fredag den 21. maj, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Køge og Roskilde..
| |
Fredag den 21. maj, indsamler FOKUS vælgererklæringer i Køge og Roskilde. Underskriftsindsamlingen finder sted således: Kl. 13.00-15.00, på Torvet i Køge Kl. 16.00-18.00, på Stændertorvet i Roskilde Det er første gang, FOKUS samler underskrifter på Øst- og Midtsjælland. Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, ser bl.a. frem til at tale med borgerne om sygehussituationen og navnlig om den nye situation for Sct. Hans Hospital i Roskilde: - Jeg er temmelig rystet over at høre planerne om, at halvdelen af det Psykiatriske Center på Sct. Hans skal sælges fra og at sengekapaciteten skal reduceres voldsomt. Jeg er bange for, at det vil kunne betyde en katastrofe for psykiatriområdet og det vil FOKUS bekæmpe så kraftigt vi kan på Christiansborg, siger Christian H. Hansen. Foruden Christian H. Hansen deltager bl.a. formanden for Sjællands Storkreds, Johan Haulik, i underskriftsindsamlingen. |
|
|
|
FOKUS kræver forbud mod ammesøer
|
Formanden for FOKUS, Christian H. Hansen, vil bede fødevareministeren tage initiativ til, at ammesøer fremover forbydes i dansk svineproduktion..
| |
Formanden for FOKUS, Christian H. Hansen, vil bede fødevareministeren tage initiativ til, at ammesøer fremover forbydes i dansk svineproduktion. Det sker på baggrund af TV-avisens oplysninger om, at ni millioner smågrise hvert år dør, fordi svinebranchen har presset kuldstørrelsen op til et niveau langt over det naturlige. - Jeg synes, at vi er nået ud langt over det anstændige i dansk svineproduktion. Når hver fjerde pattegris dør inden fire uger og ni millioner smågrise hvert år dør, inden de har nået pattegrisealderen og de er færdige med at die, er det gået for vidt. Jeg vil derfor bede fødevareministeren tage initiativ til en lovændring, så ammesøer helt afskaffes og vi kan vende tilbage til en mere naturlig produktion, siger Christian H. Hansen, og tilføjer: - Hvis ministeren ikke vil tage initiativ til en lovændring, vil FOKUS forsøge at samle et flertal i Folketinget uden om regeringen. - Det er absurd at tvinge produktionen op på et grotesk, unaturligt niveau. De eksisterende produktionsmetoder har allerede gang på gang vist, at profit går forud for etik. Endelig må vi tage en helt generel debat om, hvorvidt lille Danmark fortsat skal være verdens største svineeksportør. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at producere så mange smågrise i så lille et land og samtidig tage hensyn til dyrenes velfærd og vores miljø. Landbruget er det mest statsstøttede erhverv i Danmark og vi har ret til at stille krav, fastslår Christian H. Hansen. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Vordingborg, Næstved og Slagelse
|
Lørdag den 15. maj indsamler FOKUS vælgererklæringer i Vordingborg, Næstved og Slagelse..
| |
Lørdag den 15. maj indsamler FOKUS vælgererklæringer i Vordingborg, Næstved og Slagelse. Underskriftsindsamlingen finder sted således: Kl. 09.30-10.30, på gågaden ved Danske Bank i Vordingborg Kl. 11.00-12.30, på Hjultorvet i Næstved Kl. 13.15-14.45, på Nytorv i Slagelse Det er første gang, FOKUS, samler underskrifter på Sydsjælland. Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, glæder sig særligt meget til at tale med borgerne i Næstved om den kommende situation på sygehusområdet. - Jeg er meget opsat på at høre, hvad folk på gaden mener om udviklingen på sygehusområdet. I FOKUS er vi skarpe modstandere af massakren på lokale hospitaler og i mine øjne burde Næstved som Sydsjællands hovedby have været selvskreven til det nye supersygehus, siger Christian H. Hansen. Foruden Christian H. Hansen deltager bl.a. formanden for Sjællands Storkreds, Johan Haulik, i underskriftsindsamlingen. |
|
|
|
FOKUS: Vindmølleforsøgscenter og oplevelsespark i Stauning
|
FOKUS: Vindmølleforsøgscenter og oplevelsespark i Stauning Formanden for FOKUS, MF Christian H..
|
FOKUS: Vindmølleforsøgscenter og oplevelsespark i Stauning Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, opfordrer miljøministeren til at flytte det i Østerild Plantage planlagte vindmølleforsøgscenter til Stauning Lufthavn i Vestjylland. I tilknytning skal der oprettes såvel en Økologisk Oplevelsespark som en Økologisk Landbrugsskole. - Jeg synes, at Stauning Lufthavn vil være et fremragende alternativ til Østerild Plantage. På den måde undgår man at ødelægge et fredet naturområde, men får alligevel oprettet et vindmølleforsøgscenter samt skaffet statslige arbejdspladser til et af de økonomisk hårdest ramte områder i landet, siger Christian H. Hansen og fortsætter: - I tilknytning til vindmølleforsøgscentret kan der samtidig etableres en Økologisk Oplevelsespark, som f.eks. skoleklasserne kan gøre brug af og som også vil tiltrække turister. Desuden har vi længe ønsket, at der i Vestjylland oprettes en Økologisk Landbrugsskole og den vil fint kunne placeres samme sted. På den måde vil både Oplevelsesparken og Landbrugsskolen kunne drives af strøm fra vindmøllerne og vi slår dermed mange fluer med ét smæk. Såvel Vindmøllecentret som Oplevelsesparken og den Økologiske Landbrugsskole vil gavne både Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Herning Kommuner og skaffe turistkroner til gågaderne og det er hårdt tiltrængt i de kommuner. Desuden får vi markedsført Danmark som et økologisk foregangsland, påpeger Christian H. Hansen. |
|
|
|
Appel til Folketingets medlemmer om at støtte dyresex-forbud
|
I morgen, torsdag den 29. april førstebehandler Folketinget et forslag fra FOKUS om forbud mod sodomi (dyresex)..
| |
I morgen, torsdag den 29. april førstebehandler Folketinget et forslag fra FOKUS om forbud mod sodomi (dyresex). Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, appellerer til Folketingets medlemmer om at bakke op om forslaget: - Det er nu tredje gang, jeg fremsætter forslag om et forbud mod dyresex og jeg håber meget, at tredje gang vil vise sig at være lykkens gang. Sex med dyr er et modbydeligt og perverst overgreb på levende væsener, som ikke er blevet spurgt, og det er mig ubegribeligt, at det stadig er tilladt i Danmark i 2010, siger Christian H. Hansen, og fortsætter: - For min skyld må folk dyrke sex på alle de måder de vil, sålænge det ikke går ud over nogen, der ikke kan sige fra. Men det kan dyr ikke og derfor skal dette afskyelige fænomen forbydes. Udover de fysiske skader, som seksuelle overgreb kan påføre dyr, er det en ekstrem nedværdigelse af dyrene, som vi simpelthen ikke kan være bekendt at tillade. Jeg vil derfor appellere til alle Folketingets partier om at fritstille deres medlemmer i denne sag, sådan som det er kutyme i etiske spørgsmål. Jeg er sikker på, at hvis det skete, ville vores forslag blive vedtaget med stort flertal, siger Christian H. Hansen. |
|
|
|
Storkredsbestyrelse på plads for FOKUS på Sjælland og øerne
|
Onsdag den 28. april afholdt storkredsen for FOKUS på Sjælland stiftende generalforsamling..
| |
Onsdag den 28. april afholdt storkredsen for FOKUS på Sjælland stiftende generalforsamling. Bestyrelsen blev sammensat således: Storkredsformand: Johan Haulik, Maribo Næstformand: Pernille Pedersen, Skibby Sekretær: Gert Pedersen, Skibby Kasserer: Gitta Lomholdt, Stege Bestyrelsesmedlem: Karsten Skov Petersen, Slagelse Suppleant I: Stine Hansen, Slagelse Suppleant II: Celine Jeppesen, Slagelse FOKUS har dermed storkredsbestyrelser på plads for Fyns, Sydjyllands og Sjællands storkredse. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Slagelse
|
Onsdag den 28. april 2010 indsamler FOKUS vælgererklæringer i Slagelse..
| |
Onsdag den 28. april 2010 indsamler FOKUS vælgererklæringer i Slagelse. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 16-18.30, foran Rådhuset ved Nytorv Til stede vil bl.a. være formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, storkredsformanden for Sjælland, Johan Haulik, hovedbestyrelsesmedlem Stine Hansen, samt en række andre tillidsfolk fra partiet. Efter underskriftsindsamlingen vil der blive afholdt stiftende generalforsamling i Sjællands Storkreds. FOKUS vil dermed have sin anden storkredsbestyrelse på plads. |
|
|
|
Storkredsbestyrelse på plads for FOKUS i Sydjylland
|
Tirsdag den 27. april afholdt storkredsen for FOKUS i Sydjylland stiftende generalforsamling..
| |
Tirsdag den 27. april afholdt storkredsen for FOKUS i Sydjylland stiftende generalforsamling. Bestyrelsen blev sammensat således: Storkredsformand: Kim Kristensen, Billund Næstformand: Nita Lykke Von Arensdorff Christensen, Fredericia Sekretær: Anita Brandt Kristensen, Billund Kasserer: Henning Borchert-Jørgensen, Haderslev Bestyrelsesmedlem: Birthe Andresen, Sønderborg Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, er tilfreds med, at endnu en storkredsbestyrelse er på plads: - Der er kun gået halvanden måde, siden FOKUS blev lanceret, og vi har allerede to storkredsbestyrelser på plads og flere på vej. Det er fantastisk at mærke den entusiasme, der præger hele organisationen, og jeg glæder mig meget over at så mange energiske mennesker har valgt at bakke op om partiet, ikke mindst i Syd- og Sønderjylland, siger Christian H. Hansen. |
|
|
|
Ny folketingskandidat klar for FOKUS
|
FOKUS har udpeget den 27-årige Helle Maigård Erhardsen som partiets femte folketingskandidat..
| |
FOKUS har udpeget den 27-årige Helle Maigård Erhardsen som partiets femte folketingskandidat. Helle Maigård Erhardsen, der stammer fra den østjyske by Herskind, men nu bor i København, har siden sin studentereksamen bl.a. arbejdet som model, studeret skuespil i New York og London og været fundraiser for dyrevelfærdsorganisationen WSPA. I 2009 fungerede hun som pressemedarbejder ved det alternative klimatopmøde Klimaforum09 og hun er for tiden engageret i dyreretsorganisationerne Anima og Dyrenes Alliance. - Jeg glæder mig meget til at komme i gang med det politiske arbejde i et parti, der ligesom jeg lægger stor vægt på dyrevelfærd, en bæredygtig landbrugspolitik, klimaet og beskyttelse af naturen. For mig at se er FOKUS det eneste parti, der tænker de områder ind i en sammenhæng, og det var derfor helt naturligt for mig at sige ja til at stille op, siger Helle Maigård Erhardsen. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter ved Amagercentret
|
Mandag den 26. april 2010 indsamler FOKUS vælgererklæringer ved Amagercentret..
| |
Mandag den 26. april 2010 indsamler FOKUS vælgererklæringer ved Amagercentret. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 16-18, på Amagerbro Torv (ved metrostationen) overfor Amagercentret. Til stede vil bl.a. være formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, og en række andre tillidsfolk fra partiet. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter til Åben By i Frederiks
|
Lørdag den 24. april 2010 indsamler FOKUS vælgererklæringer i gammel Karup kommune..
| |
Lørdag den 24. april 2010 indsamler FOKUS vælgererklæringer i gammel Karup kommune. Underskriftsindsamlingen foregår i anlægget i Frederiks, i det store Åben By telt, fra klokken 10-15.
Til stede vil bl.a. være formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, som også er tidligere viceborgmester i gammel Karup kommune samt byrådsmedlem i Viborg kommune og folketingskandidat Rikke Cramer Christansen. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Herning, Ikast og Vildbjerg
|
Mandag den 19. april 2010 indsamler FOKUS vælgererklæringer i Midt- og Vestjylland..
| |
Mandag den 19. april 2010 indsamler FOKUS vælgererklæringer i Midt- og Vestjylland. Underskriftsindsamlingen finder sted således: Kl. 11-12.30, i Bredgade (overfor kirken) i Vildbjerg Kl. 13.30-15, i Bredgade (ved Føtex) i Herning Kl. 16-17.30, på det overdækkede torv overfor Skoringen i Ikast Til stede vil bl.a. være formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, folketingskandidat Rikke Cramer Christiansen, og en række andre tillidsfolk fra partiet. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter på Helsemesse
|
Lørdag den 17. april indsamler FOKUS vælgererklæringer i Gilleleje..
| |
Lørdag den 17. april indsamler FOKUS vælgererklæringer i Gilleleje. Underskriftsindsamlingen finder sted : Kl. 10 – 17 i Gilleleje Hallen, Bøgebakken 19 A, 3250 Gilleleje - Stand 4 Til stede vil bl.a. være formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, folketingskandidat Kim Eggers samt en række andre tillidsfolk fra partiet. |
|
|
|
FOKUS vælger storkredsbestyrelse på Fyn
|
Torsdag den 15. april afholdt storkredsen for FOKUS på Fyn stiftende generalforsamling..
| |
Torsdag den 15. april afholdt storkredsen for FOKUS på Fyn stiftende generalforsamling. Den første storkredsbestyrelse blev sammensat således: Storkredsformand: Ib Dalsfledt, Nyborg Næstformand: Chanell Kasandra Andersen, Odense Sekretær: Pia Otte, Nyborg Kasserer: Kathe F. Hansen, Odense Bestyrelsesmedlem: Niels Ørsted, Ullerslev Suppleant: Erik Erling Hansen, Årup Formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, er tilfreds med, at partiets første storkredsbestyrelse nu er dannet: - Det viser, at vi allerede – kun godt en måned efter at FOKUS blev stiftet – er godt på vej med partiets organisatoriske opbygning. Det lover rigtig godt for fremtiden og jeg er meget glad for, at så mange kompetente og entusiastiske mennesker har sagt ja til at deltage aktivt i partiets arbejde på Fyn, siger Christian H. Hansen. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Holstebro, Struer og Viborg
|
Mandag den 12. april indleder FOKUS sin indsamling af vælgererklæringer i Midt- og Vestjylland..
| |
Mandag den 12. april indleder FOKUS sin indsamling af vælgererklæringer i Midt- og Vestjylland. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 11-12.30, på Store Torv i Holstebro Kl. 13.00-14.30, i Østergade (ved Rådhuset) i Struer Kl. 15.30-17.00, i Sct. Matthiasgade (ved springvandet) i Viborg Til stede vil bl.a. være formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, folketingskandidat og byrådsmedlem i Viborg, Rikke Cramer Christiansen, og dyrevelfærdsforkæmper Kira Eggers. |
|
|
|
FOKUS: Lavere selskabsskat i udkantsområder
|
FOKUS lancerer nu en række forslag til, hvordan staten kan hjælpe de danske udkantskommuner gennem den økonomiske krise..
| |
FOKUS lancerer nu en række forslag til, hvordan staten kan hjælpe de danske udkantskommuner gennem den økonomiske krise. Et af de største problemer for yderområderne er manglen på arbejdspladser og FOKUS foreslår derfor en geografisk graduering af selskabsskatten: - Først og fremmest drejer det sig om at fastholde og tiltrække arbejdspladser, og vi foreslår derfor, at virksomheder, der vælger at etablere sig i et af de såkaldte udkantsområder, i de første to år kan slippe med at betale halv selskabsskat. For ikke at skabe ulige vilkår skal det naturligvis også gælde virksomheder, der allerede eksisterer i de pågældende kommuner, siger formanden for FOKUS, Christian H. Hansen og fortsætter: - Man kan godt kalde det en genindførelse af den gamle egnsudviklingsstøtte i en ny, moderne form, som vil give virksomhederne lyst til at placere sig længere ude i landet. Der er ingen tvivl om, at en mere jævn fordeling af virksomheder og arbejdspladser vil være til gavn for hele Danmark. Samtidig foreslår FOKUS en sænkning af hotelmomsen i hele landet: - En lavere hotelmoms vil kunne tiltrække flere turister og gavne de mange virksomheder og borgere, der allerede lever af turismen. Øget turisme er et af de felter, hvor udkantskommunerne virkelig har en stor chance for at skaffe sig nye indtægter og arbejdspladser. I forvejen har mange af de geografiske yderområder et godt grundlag for turisme, nemlig en unik natur, en spændende historie og masser af kulturelle tilbud og det gode grundlag skal der satses langt mere på. Den lavere hotelmoms skal desuden kombineres med øremærkning af yderligere statslige midler til målrettet markedsføring af yderområderne som turistmål, samt med en forbedret naturgenopretning, som vil give disse områder endnu mere at byde på. Jeg er overbevist om, at en lavere hotelmoms og udgifterne til markedsføring vil kunne tjene sig selv hjem mange gange, siger Christian H. Hansen. Christian H. Hansen påpeger også et andet problem, nemlig at de unge, navnlig de unge kvinder, flytter til storbyerne for at studere: - FOKUS ønsker derfor at hæve befordringsfradraget til studerende, så man f.eks. godt kan blive boende i Vestjylland selvom man studerer i Århus. Det er afgørende, at udkantskommunerne kan bevare en jævn aldersfordeling og ikke kommer ind i en ond spiral, hvor de unge flytter væk, fordi de ikke kan møde andre unge i deres hjemby. Samtidig har FOKUS en række andre idéer til forbedringer i yderområderne. F.eks. foreslår vi et tillæg til lægehonoraret for læger, der praktiserer i områder, hvor der ellers i fremtiden vil blive stor lægemangel. Ligeledes mener vi, at det skal være en selvfølge, at Postdanmarks betjening af borgere i yderområderne skal holde samme standard som i resten af landet. Derudover arbejder vi med et par forslag til nye, statslige uddannelses- og forskningsinstitutioner, der med stor fordel kan placeres i nogle af de trængte kommuner, oplyser Christian H. Hansen. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Rørvig
|
Søndag den 4. april indsamler FOKUS vælgererklæringer i Rørvig..
| |
Søndag den 4. april indsamler FOKUS vælgererklæringer i Rørvig. Underskriftsindsamlingen finder sted: Søndag den 4. april indsamler FOKUS vælgererklæringer i Rørvig. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 11-13 på Kræmmermarkedet ved Rørvig Kro på Toldbodvej. Til stede vil bl.a. være formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Odense
|
Lørdag den 3. april indsamler FOKUS vælgererklæringer i Odense..
| |
Lørdag den 3. april indsamler FOKUS vælgererklæringer i Odense. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 11-13 i Vestergade (ved Magasin) Til stede vil bl.a. være formanden for FOKUS, MF Christian H. Hansen, folketingskandidat Kim Eggers og organisatorisk landsformand Niels V. Hansen. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter i Kolding og Vejle
|
Onsdag den 31. marts samler FOKUS vælgererklæringer i Kolding og Vejle..
| |
Onsdag den 31. marts samler FOKUS vælgererklæringer i Kolding og Vejle. Underskriftsindsamlingen finder sted: Kl. 14.30-16.30 i Østergade (ved Føtex) i Kolding Kl. 17-19 på Rådhustorvet i Vejle Til stede vil bl.a. være formanden for FOKUS, Christian H. Hansen, og kredsformand for Sydjyllands storkreds, Kim Kristensen. |
|
|
|
FOKUS samler underskrifter ved Storkespringvandet
|
Onsdag den 24. marts kl. 11 indleder FOKUS indsamlingen af vælgererklæringer ved Storkespringvandet på Amagertorv i København..
| |
Onsdag den 24. marts kl. 11 indleder FOKUS indsamlingen af vælgererklæringer ved Storkespringvandet på Amagertorv i København. Til stede vil bl.a. være formanden for FOKUS, Christian H. Hansen, folketingskandidat Mirja Holm, samt Kira Eggers. Efter underskriftsindsamlingen vil Christian H. Hansen ca. kl. 13.30 besøge Dyreværnet, Islevdalvej 85 i Rødovre, hvor han vil bese forholdene for hjemløse dyr. |
|
|
|
FOKUS foreslår i stedet total revision af hundeloven
|
- Regeringens forslag om at forbyde 13 hunderacer er ren symptombehandling. Når en hund bider, ligger fejlen i mine øjne altid i den anden ende af snoren, og det er det vi skal tage udgangspunkt i..
| |
- Regeringens forslag om at forbyde 13 hunderacer er ren symptombehandling. Når en hund bider, ligger fejlen i mine øjne altid i den anden ende af snoren, og det er det vi skal tage udgangspunkt i. FOKUS vil derfor i stedet fremsætte forslag om en revision af hundeloven, som vil have langt større effekt, siger formanden for FOKUS, Christian H. Hansen, og uddyber: - For det første er det næsten umuligt at identificere farlige hunderacer. DNA kan ikke bruges, fordi der kun findes amerikanske standarder og de kan ikke overføres til europæiske stammer. Krydsninger er helt umulige at identificere. For det andet vil et forbud mod de omtalte racer sandsynligvis blot medføre indsmugling af andre og langt farligere racer. For det tredje har f.eks. Holland fornylig afskaffet et forbud mod særlige racer, fordi det i praksis ikke havde medført færre bidskader. FOKUS foreslår i stedet en opstramning af hundeloven på en lang række punkter: » Alle hvalpe skal mærkes og registreres allerede når de er otte uger gamle. Dermed undgås en del af den illegale hundehandel. » Alle hunde skal altid føres i snor i byerne og på steder, hvor mange mennesker samles, som f.eks. markedspladser. Hunden skal altid holdes tæt ved føreren. Undtaget skal være parkområder, hvor det i dag er tilladt at lufte hunde uden snor. » Hunde, der skambider mennesker, andre hunde eller husdyr uprovokeret, skal straks aflives. » Politiet skal have beføjelse til at aflive hunde, der skaber frygt på grund af egen eller ejerens adfærd. » U-mærkede hunde, der antræffes af politiet, skal altid mærkes og registreres for ejerens regning. » Politiet skal kunne udstede påbud om indhegning af haver og grunde, samt om undervisning og træning af såvel hund som ejermand. - Hvis disse regler havde været gældende nu, var vi sandsynligvis sluppet for en lang række af de overfald og bidskader, vi har set i de senere år. Vi skal ikke forbyde dyrearter, men ændre på ejernes adfærd, og jeg håber derfor, at vores forslag vil kunne samle flertal, siger Christian H. Hansen. |
|
|
|
Ib Dalsfledt går til FOKUS
|
Den mangeårige fynske politiker Ib Dalsfledt har meldt sig ind i partiet FOKUS og sagt ja til at blive partiets storkredsformand på Fyn..
| |
Den mangeårige fynske politiker Ib Dalsfledt har meldt sig ind i partiet FOKUS og sagt ja til at blive partiets storkredsformand på Fyn.. Ib Dalsfledt var fra 1990 til 2002 viceborgmester i Assens Byråd, hvor han tillige i forskellige valgperioder beklædte formandsposter for teknisk udvalg. 1994-2006 var Ib Dalsfledt medlem af Fyns Amtsråd, først for Dansk Folkeparti og derefter som løsgænger. I alle årene beklædte han posten som formand for amtets socialudvalg (2002-2006: social- og psykiatriudvalget). Ib Dalsfledt har desuden varetaget en lang række tillidsposter: medlem af bestyrelsen for amtsrådsforeningen; næstformand i socialudvalget; medlem af diverse udvalg og kommissioner. Han har endvidere været formand for lokalforeningerne for Kræftens Bekæmpelse, Dansk Røde Kors og Dyrenes Beskyttelse. - Jeg har længe ment, at vi manglede et parti, der som FOKUS gerne vil tænke såvel den sociale indsats som hensynet til naturen, miljøet og økonomien ind i en sammenhæng og jeg glæder mig derfor til at komme i gang med opbygningen af partiets organisation på Fyn, udtaler Ib Dalsfledt. Formanden for FOKUS Christiansborg, 16. marts 2010, Christian H. Hansen, er meget tilfreds med Ib Dalsfledts beslutning: - Med Ib Dalsfledt får vi en kapacitet, som kender politik indefra og som er kendt for sit store sociale engagement. Der er ingen tvivl om, at han vil være et kæmpe aktiv for FOKUS og jeg er meget glad for, at det er lykkedes at overtale ham til at tage endnu en tørn i dansk politik, siger Christian H. Hansen. |
|
|
|
Lancering af partiet Fokus
|
MF Christian H. Hansen indbyder hermed til pressemøde i dag, onsdag den 10. marts, kl..
| |
MF Christian H. Hansen indbyder hermed til pressemøde i dag, onsdag den 10. marts, kl. 14. På mødet vil Christian H. Hansen fortælle om sin politiske fremtid. Pressemødet afholdes i: Grundlovsværelset, lokale 1-117 (det tidligere Grønlandsværelse) kl. 14 Eventuelle praktiske oplysninger hos May-Britt Grundahl Hansen på telefon 33374995
|
|
|